Kunsthåndværk, som fænomen er kunsthåndværk så gammelt som det civiliserede menneske, men som begreb er det kun ca. 150 år gammelt. Industrialismens massefremstillinger i 1800-tallet affødte en reaktion, bl.a. i England, hvis Arts and Crafts-bevægelse i dag har status af forbillede, selvom også kunstnere i andre lande reagerede mod de massefremstillede varer.

Bevægelsens to mest fremtrædende teoretikere var briterne John Ruskin og William Morris. Som selve betegnelsen siger, ønskede man en symbiose mellem kunsten og håndværket, og inspirationen hentedes både i middelalderens og den tidlige renæssances klostre og håndværksmiljøer og omkring århundredskiftet i den japanske kunsthåndværkers høje status.

Mange kunstnere gjorde oprør mod det hierarkisk opbyggede europæiske kunstliv, og deres arbejder tilførte brugskunsten kvaliteter, der stadig trækkes på.

Ligesom begreberne kunstindustri og design har heller ikke kunsthåndværk haft en entydig definition. I vor tid definerer man det gerne som omfattende genstande, hvor hele processen er styret af kunsthåndværkeren selv, og hvor friheden til at formgive er lige så stor som inden for den såkaldt frie kunst.

Der er ofte tale om signerede unika-arbejder. Materialerne omfatter keramik, tekstil, metal, glas, papir og til tider også træarbejder (møbler).

Under funktionalismen trådte kunsthåndværket noget i baggrunden, men efter ca. 1970 har der været en generel stigning i aktiviteten på og interessen for området.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig