Faktaboks

Michael Bang
Født
2. april 1944
Død
6. april 2013

Michael Bang, 2.4.1944-6.4.2013, dansk designer, søn af Jacob E. Bang. Michael Bang blev uddannet som keramiker 1960-66 hos Bjørn Wiinbld og på Den Kongelige Porcelainsfabrik.

Efter et ophold på Ekenäs glasbruk i Sverige blev han i 1968 tilknyttet Fyens, Kastrup og Holmegaards Glasværker som designer. Her arbejdede han først på Fyens Glasværk i Odense med husholdningsglas (den farverige serie Palet, 1970) og belysningsglas i overfangsteknik.

Senere formgav han serier af både drikkeglas (fx Fontaine, 1987) og kunstglas og skabte mere skulpturelt betonede arbejder i glas, bl.a. til udsmykningsopgaver.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig