Intarsia. Kongens Bedekammer på Frederiksborg Slot blev omkring 1620 udsmykket med malerier og indlagte træarbejder med bl.a. arabesker, planteornamenter og trompe l'oeil-motiver. Efter slottets brand i 1859 blev rummet rekonstrueret; intarsiaarbejdet udførtes af Christian Rønne efter Heinrich Hansens tegninger. Detaljen af intarsiafeltet fra Kongens Bedekammer viser farvevariationerne i brugen af bl.a. ibenholt, muskattræ og citrontræ.

.
.

Intarsia, dekorationer udført i forskellige træsorter, der nedfældes i en massiv træplade på møbler, paneler o.l.

Faktaboks

Etymologi
Ordet intarsia kommer af italiensk intarsio, af intarsiare 'indlægge', om arbejde i træ og sten, af arabisk tarsiyya 'indlagt arbejde'.

Intarsia er nært beslægtet med marketteri, hvor dekorationen er lagt i en tynd, fineret overflade, og ordene bruges hyppigt i flæng.

Til intarsia anvendes bl.a. ibenholt, rosentræ og citrontræ, hvis farvetoner og strukturer udnyttes ved opbygningen af motiverne.

De spænder fra enkle geometriske mønstre og borter, som kendes fra oldtidens Egypten, til blomster- og dyremotiver, der var populære på tyske og nederlandske pragtmøbler i 1500- og 1600-tallet.

Landskaber, figurscener og arkitektur gengivet med trompe l'oeil-effekt var en specialitet i italiensk renæssancekunst.

Foruden træ kan elfenben, skildpaddeskjold, perlemor og metal indlægges i træfladen, en teknik, der udvikledes til perfektion af 1700-tallets franske møbelsnedkere som fx André-Charles Boulle og David Roentgen og opnåede en ny blomstring i Louis Majorelles (1859-1926) art nouveau-møbler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig