Groteske, ornamentform med arkitekturelementer og bladranker, blomster og frugter, vaser, masker og små putti- og dyrefigurer.

Grotesken er afledt af en dekorationsform i antikkens romerske væg- og loftsmaleri, som man genopdagede i renæssancen ved udgravninger i Neros Gyldne Hus i Rom, som man mente var en grotte.

Rafaels grotesker, malet i Vatikanets loggiaer 1517-19, kom til at danne forbillede for genren i renæssancen og senere. Ornamenterne spredtes også til alle former for kunsthåndværk og udførtes plastisk på træværk og møbler.

I Danmark er et af de fineste eksempler på grotesker loftsmalerierne i Thorvaldsens Museum, udført 1843-48.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig