art nouveau

Art nouveau er en stilretning, der var fremherskende inden for kunsthåndværk og arkitektur i Frankrig og Belgien ca. 1885-1910.

Betegnelsen art nouveau bruges fejlagtigt om periodens stil generelt i hele den vestlige verden. Navnet stammer fra kunsthandleren Siegfried Bings galleri Maison de l'Art Nouveau i Paris og tidsskriftet L'Art Nouveau Bing, som han udgav fra 1895.

Som reaktion på historicismen og stærkt inspireret af japansk kunst skabtes et nyt formsprog, hvor en todimensional, bølgende og bevæget linjeornamentik, baseret på planteformer, var fremherskende, samtidig med at der opstod en ny interesse for luftens og havets dyr.

Et af målene for art nouveau var gennem et samarbejde mellem kunst og kunsthåndværk at højne den dekorative kunst som modvægt mod industrialiseringen af kunsthåndværket. Tilsvarende bestræbelser blev udfoldet i Storbritannien med Arts and Crafts Movement, i Tyskland og andre lande med jugendstilen, i Danmark skønvirke.

Den nye stil udfoldede sig især inden for interiørkunsten, kunsthåndværket og kunstindustrien. En påvirkning fra rokokoens formsprog fornemmes i interiører og møbler, med asymmetri i ornamenter og felter. På verdensudstillingen i Paris 1900 demonstrerede Frankrig sin styrke på dette område.

I Belgien er art nouveau repræsenteret af bl.a. Victor Horta og Henry van de Velde, hvis arkitektur og indretning ned til mindste detalje blev formgivet af dem selv.

Inden for glaskunsten skabte Émile Gallé bemærkelseværdige arbejder i overfangsteknik, og inden for keramikken førte eksperimenter med glasurer til nyskabelser, der påvirkede udviklingen i bl.a. Danmark.

Den ornamentale stil kom foruden i grafik og tekstilkunst til fuld udfoldelse inden for metalkunsten med balustrader og gelændere, og den nåede med bl.a. René Laliques smykker et raffinement, som tidens mode også tilstræbte.