Thorvald Bindesbølls klassiske etiket til Carlsberg Pilsner (Hof), udført i 1904. Med enkle virkemidler, kronen og det lille trefligede humleblad, udtrykkes forbindelsen til det danske hof og til en af hovedingredienserne i ølfremstillingen. Den personligt prægede skrift har vist sin styrke og holdbarhed i næsten 100 år. Den anvendes stadig i let bearbejdet form til andre af Carlsbergs øltyper.
Skønvirke er den danske parallel til jugendstil og art nouveau i forlængelse af Arts and Crafts Movement, karakteriseret ved en forsimplet ornamentering og brug af plante- og dyremotiver samt nationale træk.
Skønvirkestilens førende navn er Thorvald Bindesbøll, der arbejdede i alle materialer og teknikker. Et hovedmonument for stilen er Københavns Rådhus, der blev bygget og indrettet med møbler og andet inventar af Martin Nyrop.
Den fælles bestræbelse i tidens dekorative kunstindustri, arkitektur og andre designrelaterede områder var at etablere en ny stil, der modsvarede tidens udfordringer, men den tog mange nationale former. I Danmark var skønvirke således inspireret af forestillinger om et særligt dansk kunsthåndværk. Træskæringer, hedebosyning og lertøj blev knyttet sammen med den nationale danske identitetsvækkelse fra 1830'erne og frem. Skønvirke gled derved ofte sammen med nationalromantikken. De nationale motiver anvendte ofte middelalderelementer eller fx den norske rosenornamentik som forbillede.
De internationale, ofte japansk inspirerede impulser kom især til udtryk i en fornyelse af ornamentik og teknik, hvor vilde blomster, insekter og havens flora og fauna vandt indpas sammen med kunstnerens interesse for kunsthåndværket i modsætning til den industrielle masseproduktion.
Stilen kan spores tilbage til perioden omkring 1890, men fik først sit navn i forbindelse med en udstilling på Kunstindustrimuseet i 1907, arrangeret af Selskabet for Kunsthaandværk og Selskabet for dekorativ Kunst.
Tidsskriftet Skønvirke blev fra 1914 udgivet af Selskabet for dekorativ Kunst (grundlagt i 1901), ligesom bevægelsen Bedre Byggeskik, der havde til formål at øge kvaliteten i byggeriet, kan knyttes til skønvirke.
Den danske arkitekt P.V. Jensen-Klint var central i udviklingen af stilens ideologiske grundlag, idet han udviklede, hvad han anså som danske byggetraditioner, som han så som udtryk for en særlig dansk underspillet ånd, karakteriseret ved "Hygge, frem for Finhed, for Hjertelighed". Han var desuden optaget af ornamentikkens iboende mulighed for gentagelser. P.V. Jensen-Klint var en bærende kraft i bygmesterskolen, der havde som mål at forene kunst og håndværk i håndværkeruddannelserne.
Kunstnerkeramikken blomstrede med bl.a. Thorvald Bindesbøll, Jens Ferdinand Willumsen og familien Skovgaard, og arkitekter som Anton Rosen, Martin Nyrop og Thorvald Bindesbøll eksperimenterede med møbler.
Stilen kom dog også til udtryk i bredere kredse gennem grafisk design, fx af Bindesbølls kendte Carlsberg-etiketter. Det førte til en fornyelse og international anerkendelse også af kunstindustrien med bl.a. Den Kongelige Porcelainsfabrik, Bing & Grøndahl og Georg Jensen Sølvsmedie.
På Jenny la Cours (1849-1928) væveskole på Askov Højskole og på Dansk Husflidsselskabs Vævestuen i København, oprettet i 1913, vævede man med inspiration fra nordiske og navnlig danske bondevævninger. Knipling, filering og hedebosyning blev taget op igen, og til bl.a. broderi leverede Clara Wævers broderiforretning (1890-1917) mønstre.
Billedvævning genoplivedes med Kristian Møhls (1876-1962) naturalistiske og mytiske tegninger til Mette Vestergaards (1866-1951) vævninger. Med udgangspunkt i sine illustrationer til Adam Fabricius' (1822-1902) Illustreret Danmarkshistorie (1854-55) udførte Lorenz Frølich forlæg til en serie gobeliner til Københavns Rådhus, vævet 1902-20 under ledelse af Dagmar Olrik, mens Joakim Skovgaards billedtæpper med bl.a. folkevisemotiver til Christiansborg Slot (1920-26) vævedes af Kristiane Konstantin-Hansen (1848-1925), Johanne Bindesbøll (1851-1934) og Georgia Skovgaard (1893-1973). Mere jugendpræget var Joh. Jacobsens (1854-1919) Skolen for Kunstvæveri i Skærbæk (1896-1904).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.