En inro er en lille beholder, som japanske mænd i Edo-perioden (1603-1868) bar hængende i bæltet. Mange inroer er sammensat af små æsker, som passer ind i hinanden og sammenholdes af en silkesnor, der løber gennem to kanaler i siderne. Over den øverste æske, der er forsynet med låg, samles snoren i en perle, ojime, og slutter i en "stopknap", netsuke, som holder inroen på plads under bæltet.

Faktaboks

Etymologi

fra japansk inro 'seglkurv', af in 'segl' og ro 'kurv'

Inroer rummede oprindelig mandens segl og seglpasta. Senere blev de anvendt til opbevaring af medicin, og de har ofte en raffineret dekoration udført i lak.

I takt med den vestlige klædedragts indførelse i Meiji-perioden (1868-1912) gik inroer af brug, men blev dog fortsat fremstillet for at imødekomme efterspørgslen blandt vestlige samlere.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig