Guardejn, embedsmand, der tidligere varetog kontrol af ædelmetallers og mønters lødighed.

Faktaboks

Etymologi
Ordet guardejn kommer af fransk guardien, af middellatin gardianus 'vogter, opsynsmand', opr. fra germansk..

Fra 1685 stempledes det københavnske sølv med guardejnmærket foruden med mester-, by- og månedsmærke; i provinsen håndhævedes kontrollen ikke altid.

1749-1831 tilhørte stadsguardejnembedet i København familien Fabritius (se Frederik Fabritius).

Fra 1995 varetages kontrollen af Ædelmetalkontrollen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig