Kakkel, kunststen af brændt ler, anvendt til opmuring af ovne. Middelalderens potteformede lertøjskakler, som kunne holde længe på varmen, blev efterhånden mindre dybe, nærmest skålformede.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kakkel kommer af mnty. kachel, af lat. *caccalus, sideform til caccabus, af gr. kakkabos 'potte'.
Kaklerne fik ca. 1500 form af rektangulære glaserede plader, i begyndelsen halvcylindriske, senere mere flade med reliefdekoration af religiøse eller mytologiske motiver, kongelige eller andre personer, heraldiske våben m.m.
I 1700-t. blev de gerne fremstillet i fajance og dekoreret med forgyldte ornamenter, dyre-, blomster- eller figurmotiver.
Betegnelsen kakkel anvendes ofte — urigtigt — om fliser, der også kunne finde anvendelse til udsmykning af kakkelovne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.