Kaviarskål
Kaviarskål designet af Edward Hald, lavet på Orrefors glasbruk. 1930.
Kaviarskål
Af /Album/Ritzau Scanpix.

Sverige. Liggestol i bøg med sæde og ryg af gjorde, som er vævet af papirgarn. De lette og elegant svungne ben og armlæn er ligesom stolens rammekonstruktion fremstillet af dampbøjede træstykker, samlet af tynde lameller. Dette eksemplar af Bruno Mathssons stol er fra 1942.

.

Moderne svensk formgivning hviler bl.a. på en håndværkstradition og en formverden rundet af almuekunsten, en kunst med stærkt egnspræg overleveret i fx bemalede møbler, malede vægdekorationer, broderede og vævede tekstiler, bark- og træsløjdarbejder.

Fra middelalderen er der bevaret en række vævede billedtæpper, bl.a. Skogbonaden og Överhogdalsbonaderna. I renæssancen og barokken var svensk kunsthåndværk stærkt præget af især nederlandske og franske forbilleder.

I slutningen af 1700-tallet formedes en enkel og elegant stil, gustaviansk stil, inspireret af den franske Louis Seize-stil og repræsenteret af Louis og Jean-Baptiste Masreliez, L.J. Desprez og Georg Haupt. Den viderebearbejdedes i interiører, møbler, sølv og tekstiler af J.E. Rehn og C.F. Adelcrantz.

Fajance- og porcelænsfabrikker blev grundlagt: Rörstrand i 1726, Marieberg i 1758 og Gustavsberg i 1825. I 1788 grundlagdes et porfyrbrug i Älvdalen, og andre steder oparbejdedes en stor produktion af metalarbejder i sølv, jern, messing og tin. 1820-50 slog en borgerlig svensk variant af empiren, Karl Johan-stilen, igennem med stærke interiørfarver og tunge, mørke mahognimøbler med forgyldte beslag.

Omkring 1900 indledtes et nybrud i svensk formgivning med bl.a. Carl Larssons indretning af sit hjem i Sundborn, inspireret af både almuekunst og gustaviansk stil. Gregor Paulsson introducerede i 1919 begrebet "vackrare vardagsvara" ('smukkere hverdagsting') og dermed et socialt aspekt i svensk design.

Det fik stor betydning århundredet igennem, også internationalt under betegnelsen Swedish Grace, bl.a. via Svenska Slöjdföreningens (nu Svensk Forms) boligudstillinger.

I 1917 brød møbelarkitekter som Gunnar Asplund og Sven Markelius igennem, og Wilhelm Kåge med porcelæn, trykte tekstiler og brugskunst i stentøj. I 1924 grundlagde Estrid Ericson (1894-1981) designvirksomheden Svenskt Tenn, for hvilken bl.a. Josef Frank og Carl Malmsten tegnede møbler o.a.

Fra 1930'erne gjorde Bruno Mathsson sig gældende med sine formpressede møbler, Wiwen Nilsson (1897-1974) og Sigvard Bernadotte skabte nyt korpussølv, mens Märta Måås-Fjetterström, Barbro Nilsson og Astrid Sampe bragte vigtig motivfornyelse i tekstilkunsten.

Karl-Erik Forsberg udmærkede sig med grafisk design. Med boligudstillingen H55 i Helsingborg i 1955 indvarsledes en ny enkelhed og økonomisk produktionsform med fx Sigurd Perssons køkkentøj og Signe Persson-Melins glas og keramik.

Dermed dannedes baggrund for 1960'ernes enkelt designede lavprisvarer fra bl.a. IKEA og for original svensk industriel design som Sixtens Sasons (1912-67) bildesign for Saab, Victor Hasselblads fotografiske kameraer og Hugo Blombergs (1897-1994) telefondesign for Ericsson.

Svenske industrielle designere er stadig i front med ergonomisk design og udvikling af nye materialer i den computerbaserede industridesign. En særlig position i svensk formgivning har glaskunst, både studioglas og brugsglas, fra Alf Wallanders (1862-1914) design omkring år 1900 over Simon Gate, Edward Hald, Edvin Öhrström og Vicke Lindstrand (1904-83) til Erik Höglund, Gunnar Cyrén og Bertil Vallien, flere af dem tilknyttet de store glasværker Kosta Boda og Orrefors.

I 1980'erne introducerede John Kandell (1925-91) den postmoderne stil i sine møbler, fulgt op i 1990'erne af Mats Theselius' (f. 1956) møbeldesign.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig