Faktaboks

Shiro Kuramata
Født
1934
Død
1991

Shiro Kuramata, 1934-1991, japansk indretningsarkitekt og møbelformgiver. Shiro Kuramata har i sine arbejder forenet japansk tradition med vesterlandsk postmoderne æstetik samt funktion med en høj grad af skulpturelt udtryk.

I forlængelse af sit arbejde for den italienske Memphis-gruppe gav han i midten af 1980'erne sit bud på en avantgardistisk, international postmodernisme.

Stolen How High the Moon (1986) i metalnetværk udtrykker en særegen tyngdeløs karakter, som gør op med forestillingen om en stols massivitet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig