Kabinet, møbeltype, der opstod i renæssancens Italien, men især fremstilledes i Tyskland og Holland i 1500- og 1600-tallet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kabinet kommer af fransk cabinet, vist afledt af latin capanna 'hytte'.

Et kabinet rummer skuffer, rum og hylder til værdi-, pynte- og samleting, ofte dækket af to låger. Møblet, der tit udstyredes rigt med bemalede, indlagte og udskårne motiver i sjældne træsorter og kostbare materialer, anbragtes ofte på en skulpturel underdel. Fra 1700-tallet vandt orientalske lakkabinetter udbredelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig