Bukharatæpper, (efter Bukhara), tæpper med et mønster, der oprindelig kendes fra tekketæpper; også anvendt som samlebetegnelse for turkmenske tæpper. Der er næppe knyttet tæpper i byen Bukhara; det misvisende navn kommer af, at de turkmenske tæpper tidligere blev forhandlet via denne by. Princess og royal bochara er betydningsløse navne, opfundet af tæppehandlende.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.