Jomudtæpper, jomut-, eller yomuttæpper, håndknyttede tæpper, udført af jomudstammen, i dag den største af de turkmenske stammer, der overvejende lever som nomader i Turkmenistan. Blandt de turkmenske tæpper har de den største variation af mønstre, hvilket tyder på, at der har været mange fraktioner af jomudstammen. Karakteristisk for både tæpper, opbevarings- og transportsække m.m. er en rødbrun bundfarve.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.