Kaukasiske tæpper. De karakteristiske medaljoner har givet tæpper som dette (der stammer fra 1800-t.) betegnelsen sol- eller ørnekassak, da de minder om en sol med stråler eller om det gamle russiske statsvåben med en dobbeltørn. Tæpperne har også navn efter landsbyen Chelaberd i Karabakh-distriktet i det sydligste Kaukasus, hvor de oprindelig stammer fra.

.

Kaukasiske tæpper, omfatter flere grupper af håndknyttede tæpper fra Kaukasusområdet. De ældste, dragetæpperne, er fra 1500-1600-t. Fra 1800-t. og begyndelsen af 1900-t. stammer de fleste af de kaukasiske tæpper, som i dag værdsættes højest; de blev overvejende udført som hjemmeindustri. Senere under sovjetstyre og opløsning af traditionelle leve- og kulturforhold samt oprettelse af værkstedsproduktion er der indført bomuld og syntetiske farver, mønstrene er blevet forenklet, og den kunstneriske kvalitet er faldet stærkt.

De kaukasiske tæppers navne, der varierer meget i stavemåde, henviser overvejende til oprindelsesstederne (byer eller egne), men kan også betegne handelsbyer eller særlige mønstre. Geografisk — og teknisk — kan de ældre tæpper inddeles i to hovedgrupper: Kassakgruppen, fremstillet i områderne syd for Kaukasusbjergene (Georgien, Armenien og det sydlige Aserbajdsjan), er kendetegnet ved, at de kun har én eller ingen frynseender; kubagruppen, der kommer fra områder nord og øst for Kaukasus (Tjetjenien, Dagestan og nordlige Aserbajdsjan), er udført med frynser i begge ender. Fælles for alle ældre kaukasiske tæpper er, at de er fremstillet af uld og næsten udelukkende har geometriske mønstre med klare farver. Flere motiver har deres oprindelse i Persien og Kina (boteh og skybånd), andre i en årtusindgammel armensk mønstertradition (kors og andre kristne symboler, se armenske tæpper). Tæpperne fra kassakgruppen (bl.a. kassak, akstafa, gendje, karabakh og talish) er ofte ret løst knyttet med lang luv og har mønstre med store farveflader. Kubagruppens tæpper (kuba, baku, chichi, dagestan, perepedil, shirvan mfl.) er gerne finere og tættere knyttet med kort luv. Mønstrene er mere detaljerede, og bedetæpper (dagestan, marasali) optræder hyppigt i disse overvejende muslimske områder. Fladvævede tæpper omfatter kelimer, sumaker og de såkaldte sileh (eller verneh) med store, rækkestillede kantede S-former.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig