Orientalske tæpper er en samlende betegnelse for både knyttede og fladvævede tæpper og andre lignende tekstilarbejder fra et område, der spænder fra Nordafrika og Balkan i vest til Kina i øst.
Håndknyttede og håndvævede arbejder kaldes ofte ægte tæpper for at skille dem fra maskinvævede tæpper. Anvendelsen spænder fra gulvbelægning, sengetøjsdække eller underlag for den bedende muslim til udsmykning af vægge eller af nomaders telte og kameler.
Det ældste bevarede knyttede orientalske tæppe er Pazyryktæppet fra ca. 500 f.Kr. (Eremitagen, Sankt Petersborg), fundet i en grav i Altajbjergene i det centrale Asien.
Fragmenter af både knyttede og (kelim)vævede tæpper kendes fra samme tid og fra de følgende tusinde år, mens litterære kilder beretter om den i begyndelsen af 600-tallet regerende persiske kong Khusrau 2., der i sit palads i Ktesifon ved Baghdad havde et 100×100 fod stort Forårstæppe med guld, sølv og ædle stene.
Fra 1200-1300-tallet (eller tidligere) stammer nogle knyttede tæpper med geometriske mønstre, fundet i Alaüddin-moskéen i Konya i Tyrkiet.
Andre af periodens tæpper er afbildet i malerier af bl.a. Giotto fra begyndelsen af 1300-tallet, mens der fra 1400-tallet er bevaret to små tyrkiske tæpper med stiliserede dyremotiver, Drage-Føniks-tæppet (Islamisches Museum, Berlin) og Marbytæppet (Statens historiska museum, Stockholm).
Importen til Europa fra Tyrkiet var betydelig, og mange af disse tæpper ses — ofte som borddække — i malerier fra 1400-1500-tallet af bl.a. Hans Holbein d.y. og Lorenzo Lotto; de har begge givet navn til tæpper med særlige mønstertyper.
Også ushaktæpperne og de mindre bedetæpper var populære, og der opstod samlere som den engelske konge Henrik 8., der ejede omkring 800 tæpper. Fra 1400-1600-t.allet stammer en række store tæpper som de egyptiske mamluktæpper og de kaukasiske dragetæpper.
I Persien blomstrede under safavideherskerne shah Tahmasp og shah Abbas i 1500- og 1600-tallet en højt udviklet tæppekunst. I Kashan og Tabriz, Isfahan og Kerman fremstilledes meget store og overordentlig tætknyttede medaljon-, have-, vase- og jagttæpper, fx Ardebiltæppet (1539/40, Victoria and Albert Museum, London) og Wienerjagttæppet (1530'erne, Museum für Angewandte Kunst, Wien).
Et usædvanligt velbevaret eksemplar af de persiske såkaldte polonaisetæpper er Kroningstæppet fra ca. 1660 på Rosenborg Slot. En rig, persisk præget tæppekunst udfoldede sig ligeledes i Indien under mogulerne i 1500-1600-t.
Med den stigende interesse for Orienten i 1800-t. voksede en bred interesse frem for orientalske tæpper. Produktionen blev genoptaget i de traditionelle tæppefremstillende lande, og nye værksteder blev oprettet, fx i Hereke i Tyrkiet (1844), Tianjin i Kina (1920'erne), Nain og Qom i Iran (1930'erne) og i Pakistan (efter 1947); Istanbul og Smyrna (İzmir) blev centre for en voksende eksport til Europa og USA.
Russerne nedkæmpede i 1870'erne og 1880'erne de rebelske centralasiatiske nomadestammer, hvis smukke pryd- og brugstekstiler er blevet eftertragtede samlerobjekter ligesom 1800-t.s kaukasiske tæpper; deres mønstre er i standardiseret udformning videreført i en industrielt anlagt produktion.
Orientalske tæpper har navne efter deres mønstre (fx havetæpper og jagttæpper), efter de byer og områder, hvor de er fremstillet eller forhandlet (Tabriz, Hamadan, Bukhara), eller efter de folk, der har fremstillet dem (baluch, kashgai, tekke). Disse navne i transskriberet form udviser store variationer i stavemåde. Tæpperne er grupperet i artikler om bl.a. afghantæpper, armenske tæpper, indiske tæpper, kaukasiske tæpper, kinesiske tæpper, nordafrikanske tæpper, persiske tæpper, turkmenske tæpper og tyrkiske tæpper.
Kommentarer (2)
skrev Peter Kühn-Nielsen
Kære redaktører
Tillykke med det nye site!
Fin og klar opsætning af artiklerne!
Jeg har i sin tid skrevet om orientalske tæpper.
På dette site mangler der dog en væsentlig del af artiklen, nemlig om fremstillingen af orientalske tæpper ( - og det er her, illustrationen med knuderne hører til). I Den Store Danske er teksten placeret i en boks/indramning, og jeg har en mistanke om, at det er af den grund, teksten ikke er kommet med her. Altså et strukturelt problem, og et ikke uvæsentligt et, idet væsentligt stof om emnet er placeret her.
Har jeg ret i det?
Bedste hilsener og god vind fra Peter Kühn.
svarede Marie Bilde
Kære Peter. Tak for din kommetar. Jeg har fundet teksten fra den forsvundne boks i en tidligere version af artiklen. Jeg har indsat teksten som et afsnit med overskriften "Fremstilling af ægte tæpper".
Venlig hilsen Marie/redaktør.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.