Rya. Th. ses, hvordan stingene sys omkring en lineal i en syet rya. Tv. et udsnit af det færdige arbejde med rækken af knuder og den opskårne luv på en rya fra begyndelsen af 1900-t.; i tidens løb er den røde farve bleget væk fra den øverste del af luven.

Rya, (af sv. rya, afledn. af germ. *rūhwa- 'strid, tjavset, ruhåret', samme ord som da. ru), teknik til fremstilling af luv på tekstiler, fx gulv- eller billedtæpper og beklædning. Ryasyning består af rækker af sting, der sys over en stok eller lineal, så de danner knuder på en i forvejen vævet bund. Luven opstår, når linealen fjernes; de fremkomne løkker kan evt. klippes op, og luvhøjden bestemmes af stokkens bredde. Rya kan også fremstilles på en væv; teknikken er her den samme som den, der anvendes til håndknyttede tæpper: Garnknuder (ofte ghiordes- eller tyrkiske knuder) knyttes i vandrette rækker om kædetrådene, og mellem rækkerne indvæves en eller flere skudtråde, afhængigt af hvor tæt en luv der ønskes.

Ryateknik kendes fra oldtiden i store dele af verden, og i vikingetiden blev rya brugt til fx varmende tekstiler på sørejser; den har været udbredt i Norden, især i Sverige og Finland, siden 1500-t. til bl.a. sengedækkener med rigt varierede mønstre. Rya har fået en opblomstring i 1900-t. til langluvede tæpper (vævet rya) samt mange slags hobbyarbejder — især i 1960'erne og 1970'erne — fx puder og tasker (overvejende syet rya).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig