Saryktæpper, håndknyttede tæpper, udført af en af de mindre stammer i det sydlige og østlige Turkmenistan, saryk (sariq). De fineste tæpper og især mindre brugs- og prydtekstiler er udført i første halvdel af 1800-t.; de er ligesom senere arbejder karakteristiske, ved at luven af uld i overvejende mørke røde farver brydes af partier i silke og hvidt bomuld. Se turkmenske tæpper.