Franz Grillparzer

Franz Grillparzer, 1791-1872, østrigsk dramatiker. Franz Grillparzer betragtes som sit lands betydeligste dramatiker i 1800-t., men hans overdrevent store og sårbare selvrespekt og hans afsky for censuren gjorde, at han holdt op med at publicere sine stykker, efter at hans komedie Weh dem der lügt (1838) blev mødt med manglende forståelse.

Offentlige hædersbevisninger i tiltagende antal fik ham ikke til at ændre beslutning. Dagbøgerne og den posthumt publicerede selvbiografi vidner om den depressive forfatters ærlige, men resultatløse selvanalyse.

Franz Grillparzers tragedier omhandler konflikten mellem den traditionelle hierarkiske samfundsorden og det moderne krav om individuel frihed og sanselig udfoldelse. Han knyttede an til traditionen, idet han overtog de tyske klassikeres formsprog, som han dog forbandt med en moderne tvivl om kunstens funktion i samfundet. Netop denne spænding mellem gammelt og nyt fik ham tidligt til at advare mod moderne fremskridtstro og nationalisme, noget som en senere tid har værdsat.

Skyldfølelse og angst for drifterne kendetegner hans første tragedie, skæbnedramaet Die Ahnfrau (1817). Driftstemaet knyttes senere sammen med historiefilosofiske overvejelser, der forsvarer traditionens bevarelse; disse danner klangbunden i bl.a. König Ottokars Glück und Ende (1825), Libussa og Ein Bruderzwist in Habsburg, begge først udgivet i 1872.

Den nedarvede orden forhindrer, at verden kun bliver skueplads for individernes kamp; samme orden rummer dog også en stivhed, der kan virke dræbende for al ægte følelse som fx i Des Meeres und der Liebe Wellen (1831), hvor den forvolder de elskendes død, men hvor elskoven lever videre i sprogets enestående melodi.

På dansk foreligger kun Franz Grillparzers novelle "Der arme Spielmann" (1848, da. "Den fattige spillemand", 1965), der kan læses som en kritik af både den traditionelle kunst og det moderne samfund.