Senegals skrevne litteratur, der er fransksproget, begynder ca. 1920 og er stærkt påvirket af klassiske europæiske genrer, især roman og lyrik og af franske litterære forbilleder.
Fra 1950'erne til 1970'erne var Senegal både kvalitativt og kvantitativt førende inden for afrikansk litteratur, på linje med Sydafrika og Nigeria. Halvtreds år senere er forfattere fra Senegal som David Diop (f. 1966) og Mohamed Mbougar Sarr igen toneangivende.
En idyllisk, fremmedgjort eksotisme beregnet på europæiske læsere er det gennemgående tema i den tidlige litteratur, f.eks. i Ousmane Socés (1911-1974) Karim, roman sénégalais (1935). En kulturel selvbevidsthed gør sig senere gældende blandt senegalesiske forfattere båret frem af négritudebevægelsen, især Léopold Sédar Senghor.
En anden central figur var Cheikh Anta Diop. Hans omdiskuterede historiske og antropologiske værk Nations nègres et culture (1954) argumenterer for, at den egyptiske højkultur i oldtiden var afrikansk, et forhold, som de europæiske kolonimagter systematisk benægtede.
I årene 1940-1960 var lyrikken den dominerende genre i senegalesisk litteratur med Senghor som galionsfigur, bl.a. med hans udgivelse af Anthologie de la nouvelle poésie nègre et malagache (1948). Et udvalg af hans digte udkom i 1966 på dansk under titlen Skyggesange. Senghor blev Senegals første præsident i 1960.
En protest mod kolonialismen repræsenteredes af David Mandessi Diop (1927-1960) med Coups de Pilon (1956), men også Birago Diop (1906-1989) øvede en betydelig indflydelse både som lyriker og med prosaværket Les Contes d'Amadou Koumba (1947), der forener traditionelle værdier fra den mundtlige digtning med moderne litterære teknikker.
I forbindelse med den tiltagende kritik af kolonisystemet blev romanen den dominerende genre, bl.a. med Cheikh Hamidou Kanés (f. 1928) dannelsesroman L'Aventure ambiguë (1961) og Ousmane Sembènes kollektivroman Les Bouts de bois de Dieu (1960) om en vellykket jernbanestrejke i kolonitiden.
I 1970'erne og 1980'erne havde den senegalesiske litteratur en didaktisk dimension, der lagde større vægt på budskabet end formen; det gælder især den del, der udkom på det senegalesisk-ivorianske forlag Les Nouvelles Éditions Africaines, hvis målgruppe var den lokale befolkning og i mindre grad et europæisk publikum.
Efter den første eufori omkring uafhængigheden afløstes protesten mod koloniforholdet af en kritisk holdning til de nye magthavere og den såkaldte "afrikanskhed", som skal legitimere deres styre. Ousmane Sembène, en af Senegals betydeligste prosaforfattere og en af Afrikas største filmskabere, var en af de første til at rette skytset imod det nye systems selvmodsigelser, bl.a. med Le Mandat (1965), der senere blev filmatiseret. Hans senere romaner er mindre helstøbte, men mangler ikke social indignation og bid.
Fremmedgørelsen af det afrikanske samfund, som sammenstødet mellem tradition og modernitet afstedkommer, er et gennemgående tema efter selvstændigheden og repræsenteres af flere kvindelige forfattere. Aminata Sow Fall lægger for med den desillusionerede satire La Grève des battu (1979, dansk titel Tiggernes strejke, 1996). Mariama Bâ går med brevromanen Une si longue lettre (1980) til angreb på polygamiet som institution og beskriver i Un Chant écarlate (1981, dansk titel: En sang i rødt, 1989) konflikten mellem afrikanske og europæiske normer. Ibrahima Salls Routiers des chimères (1982) og Aïcha Diouris La Mauvaise passe (1990) gør op med de mørke sider i kvindernes tilværelse, herunder prostitutionen.
En ung generation af senegalesisk forfattere, bosiddende i Frankrig, har indlemmet mytologiske temaer fra Vestafrikas mundtlige kultur i deres fortællinger, temaer som fletter sig sammen med overvejelser om litteraturens væsen. Det gælder David Diop, hvis beretning om en 1700-talsbotaniker og opdagelsesrejsende, Michel Adanson, La porte de voyage sans retour (2021) har magiske overtoner og Mohamed Mbougar Sarr, som fik Goncourtprisen for sin roman Le plus secrète mémoire des hommes (2021, dansk titel: Menneskets dybeste erindring, 2023).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.