Faktaboks

Georges Rodenbach
Født
1855
Død
1898

Georges Rodenbach, 1855-1898, belgisk fin de siècle-forfatter, hvis intimt raffinerede værk blev til i Paris, men har Flandern som ramme.

Digtsamlingerne Le Règne du silence (1891, Stilhedens rige) og Les Vies encloses (1896, Indelukkede eksistenser) anslår temaer, som genfindes i de berømte romaner Bruges-la-morte (1892, da. Det døde Brügge, 1912) og Le Carillonneur (1897, Klokkenisten).

Rodenbach besynger tingenes hemmelige liv i tusmørket. Hans melankolske personer drømmer om Brugges rigdom og storhed i fordums tid og drages mod døden, som lurer i kanalernes stagnerende vand.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig