• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carit Etlar

Oprindelig forfatter JRiis Seneste forfatter Redaktionen

Carit Etlar tegnet af Poul Steffensen 1896. Det kan være svært at forbinde bedsteborgeren i klunkeinteriøret med ophavsmanden til drabelige beretninger om helte og stimænd, men hans blik synes stadig rettet mod fjernere horisonter. Hundene, der har flere ydre træk fælles med forfatteren, synes at overveje at sætte tegneren til livs.

Carit Etlar tegnet af Poul Steffensen 1896. Det kan være svært at forbinde bedsteborgeren i klunkeinteriøret med ophavsmanden til drabelige beretninger om helte og stimænd, men hans blik synes stadig rettet mod fjernere horisonter. Hundene, der har flere ydre træk fælles med forfatteren, synes at overveje at sætte tegneren til livs.

Carit Etlar, pseudonym for Carl Brosbøll, 1816-1900, dansk forfatter. I sin barndom i Fredericia fik Etlar sans for naturen og det frie liv og blev fortrolig med fortællinger om tatere og andre udstødte. Som sekstenårig rejste han til København for at gå på Kunstakademiet. Han deltog som frivillig i krigen 1848, stod til søs i nogle år for derefter at blive ansat på Det Kgl. Bibliotek (1853-85). Fortællingen Smuglerens Søn (1839) blev det første succesrige værk i Etlars store produktion, der er påvirket af såvel St.St. Blicher og M.A. Goldschmidt som Alexandre Dumas, Victor Hugo og de islandske sagaer.

Etlars romaner er farverige og underholdende, fantasifulde og raske i vendingen, indeholder stor handlingsmæssig spænding og en effektiv, men nødtørftig person- og miljøtegning. De er, hvad enten handlingen foregår blandt danskere, korsikanere eller arabere, i fortid eller samtid, præget af Etlars interesse for folkelivet og af umiskendeligt nationale overtoner. De blev tidligt uhyre populære, og romaner om Gjøngehøvdingen (1853) og fortsættelsen Dronningens Vagtmester (1855), om den folkelige modstand mod svenskerne under krigen 1658-60, har bevaret deres læserappel til vore dage. Blandt Etlars andre romaner kan nævnes Herverts Krønike (1863), Viben Peter (1875) og Fangen paa Kalø (dvs. Gustav Vasa) (1877).

Læs også om Carit Etlar i Gyldendals Teaterleksikon og i Dansk Biografisk Leksikon.