Eline Boisen, 1813-1871, dansk præstekone, der i 1856 påbegyndte sine erindringer. Ved hendes død forelå 47 tætbeskrevne stilehæfter. I 1985 blev de som led i en omfattende interesse for kvinders upåagtede livsforløb udgivet af hendes kvindelige efterkommere under titlen — men størst af alt er kærligheden. Eline Boisen har brugt skriveprocessen til at lette det indre og ydre pres, hun levede under. Ægteskabet med præsten F. Boisen — med hvem hun fik elleve børn, hvoraf tre døde — var modsætningsfyldt, og hendes kærlighedslængsel rettedes efterhånden mod himlen. Erindringsværket giver et indblik i en 1800-tals-kvindes gudsforhold og barske tilværelse, tæt på fødsel, sygdom og død.