Hans Egede Schack

Hans Egede Schack, 1820-1859, dansk forfatter og politiker. Præstesønnen Schack fik en striks opdragelse og reagerede kontra ved at tilslutte sig tidens liberale strømninger. Han bidrog til M. Goldschmidts satiriske blad Corsaren og deltog i 1840'ernes studenterskandinavisme, der arbejdede for en nordisk politisk union med fri forfatning. Som cand.jur. fortsatte han sine statsretsstudier i Sverige 1845-46 og modtog afgørende indtryk af svensk liberalisme og realisme gennem politikere og skribenter som E.G. Geijer, C.J.L. Almqvist og miljøet omkring Aftonbladet med redaktør Lars Johan Hierta og forfatteren Wendela Hebbe (1808-99), hvis datter Fanny (1833-1912) han blev gift med i 1854.

Ved frihedsrøret 1848 fik Schack tilknytning til den radikale Hippodrom-bevægelse og partiet Bondevennerne, blev yngste medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling 1848-49 og medlem af Folketinget 1850-53. I pamfletter og i sit 1848 — Ugeblad for Politik og Litteratur forfægtede han både den oplyste akademiker- og embedsstands idéer og egne uortodokse standpunkter og angreb politiske illusioner. Pjecen Om Slesvigs Deling (1849) afskrev "Danmark til Ejderen"-nationalismen til fordel for en grænsedragning efter lokalbefolkningens sprog og foregreb dermed grænsen af 1920. Som politiker, landstingssekretær og sekretær for konseilspræsidenten fra 1854 nærmede Schack sig delvis de nationalliberale. Han tilhørte det toneangivende miljø omkring C.G. Andræ, C.C. Hall og A.F. Krieger, men blev i sine sidste år også en enegænger, der så forstillelse overalt. Han døde som 39-årig efter flere års svagelighed.

Schacks navn bygger især på udviklingsromanen Phantasterne (1857), der følger tre drenge fra barndommens krigerlege via ungdommens erotiske fantasterier til manddommens sociale placering. Jegfortælleren Conrads modningsproces, hvor en smuk embedskarriere krones med ægteskab med en spansk prinsesse, er en hyldest til den sunde fantasi og et opgør med feudal-romantiske idéer til fordel for liberalistiske og realistiske værdier, og i sit opgør med fantasteri og dagdrømmeri er romanen en moderne Don Quixote, som forfatteren selv sagde, og en parallel til Flauberts samtidige Madame Bovary.

Ministersekretærens debutroman blev modtaget med honnør af både kritikken og det politiske miljø, men Schack nåede ikke at færdiggøre den lovende samtidsroman Sandhed med Modification (skrevet og dikteret 1856-59, udg. 1954 og 1968). Det er dels en opdragelsesroman, hvor fri pædagogik stilles over for patriarkalsk tyranni, dels ansats til en bredere satire over uærlighed og selvbedrag i tiden, med naturalistiske studier i folkelige miljøer og taleformer. De to romaner placerer Schack som en uafhængig ånd og en pioner i den danske realismes udvikling.