Ludvig Bødtcher, 1793-1874, dansk lyriker. Efter et muntert og musisk studenterliv, der ikke førte til embedseksamen, men til en post i Overformynderiet, rejste Ludvig Bødtcher i 1824 til Rom, hvor han blev i 11 år.
Bekendtskabet med billedhuggeren Thorvaldsen og mødet med italiensk natur og folkeliv udviklede ham som digter. Sine få, men udsøgte poesier udgav han i Digte, ældre og nyere (1856). Senere udgaver 1867 og 1870 bragte enkelte nye tekster, og et tyndt bind Sidste Digte udkom posthumt i 1875. Den plastiske anskuelighed, den fine humor og sansen for det pittoreske og særlige har sikret Bødtcher klassikerstatus i den poetiske realismes hjørne af den danske litteratur. Hans kendteste digt er "Mødet med Bacchus" — med æselet, der "smilte med sin Tand". Også Nemi-digtene og "Piazza Barberina" — der hentyder til digterens adresse gennem alle Rom-årene — er blevet klassikere. Det var Bødtchers fortjeneste, at Thorvaldsens værker sikredes for Danmark ved et lovformeligt testamente, og han fulgte med dem hjem til fædrelandet på fregatten Bellona i 1835, men afslog en opfordring om at blive inspektør ved det nye museum for Thorvaldsen; for den selskabelige livsnyder og poetiske iagttager var fast arbejde ikke tillokkende. Hans seneste digte er dels skrevet på minderne, dels præget af religiøs resignation. Samlede Digte er udgivet 1940.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.