Helge Rode

© Hans Christophersen

Helge Rode (1870-1937). Foto: Fred. Riise (1863-1933).

Helge Rode, 1870-1937, dansk forfatter, gift med Edith Rode, bror til Ove Rode. Han debuterede som novellist i 1887 og udgav en roman, Styrke (1891), før han fik sit gennembrud med digtsamlingen Hvide Blomster (1892). Denne første samling rummer originale symbolistiske digte om ekstreme sjælelige tilstande, gru og henrykkelse, med et stærkt præg af oversanselighed og mystik. Motivkredsen fortsættes sammen med mere traditionelle motiver i de følgende digtsamlinger, hvoraf de vigtigste er Digte (1896), Digte, gamle og nye (1907), Ariel (1914) og Den stille Have (1922).

Sideløbende med lyrikken udgav Rode over tyve dramaer, hvoraf hovedparten blev opført. Størst publikumssucces fik festspillet Moderen, skrevet i anledning af Genforeningen i 1920. Fra dette stykke, med musik af Carl Nielsen, stammer sangen "Som en rejselysten Flaade".

I 1913 formulerede han sit syn på litteratur og kultur i foredraget "Det sjælelige Gennembrud". Mod Georg Brandes og det såkaldt moderne gennembruds dyrkelse af den frie fornuft fremholdt Rode sin generations idealisme og udogmatiske religiøsitet. Han blev fra da af en hovedfigur i det nyidealistiske og kulturkonservative opgør med brandesianismen. I en række artikler og bøger søgte han at ophæve skellet mellem moderne videnskab og spekulativ religiøs tænkning. Denne side af forfatterskabet kulminerer i bogen Pladsen med de grønne Træer (1924).