Vilhelm Bergsøe var en dansk forfatter. Bergsøe var oprindelig zoolog, dr.phil. 1864. Han var elev af J.C. Schiødte og som denne navnlig interesseret i leddyrs biologi.
På en Italiensrejse samlede han materiale til sin disputats om snyltekrebs på sværdfisk og til en såvel natur- som kulturhistorisk afhandling om tarantellen og "tarantismen".
Hans lovende videnskabelige karriere blev afbrudt af leddegigt og svær øjenbetændelse. Han slog da ind på den skønlitterære forfatterbane og dikterede, næsten blind, sin store roman Fra Piazza del Popolo. Livsbilleder samlede i Rom (1866, dateret 1867).
Heri udnyttede han bl.a. ungdomsminder fra Nordsjælland, indtryk fra en rejse til Italien og en celeber skandalehistorie fra samtidens København. Men også for eftertiden har bogen bevaret sin tiltrækningskraft; den er Bergsøes mest læste. Siden fulgte flere romaner, bl.a. Fra den gamle Fabrik (1869), samt en række novelle- og digtsamlinger.
En vigtig tilskyndelse til at digte havde Bergsøe modtaget fra M.A. Goldschmidt, som han mødte i Rom i 1862-1863. I sin prosa videreførte han den goldschmidtske blanding af romantik og realisme, dog med større vægt på det realistiske element og med grovere kunstneriske midler. Også den livsanskuelse, der bærer romanernes ofte kulørte handling, har han fra Goldschmidt; det er troen på en skjult retfærdighed, nemesis, der skaber ligevægt i menneskets skæbne.
Foruden sit skønlitterære forfatterskab har han skrevet populærvidenskabelige værker, bl.a. Rom under Pius den Niende (1877) og Fra Mark og Skov (1-2, 1881). Bergsøe var også numismatiker og skrev det vigtige katalog Danske Medailler og Jetons fra 1789-1891 (1893) samt pionerværket om Trankebarmønter (1895). Hans erindringer udkom i syv bind 1898-1907.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.