• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Marie Bregendahl

Oprindelig forfatter IH-V Seneste forfatter Redaktionen

Marie Bregendahl med de strænge Bregendahlske Træk, som eksmanden Jeppe Aakjær udtrykte det. Men ansigtet er samtidig åbent, helt domineret af blikket, der hverken lukker af for de personlige omkostninger, som opbruddet fra barndommens bondesamfund havde krævet, eller for de muligheder, som det moderne kvindeliv gav. Foto: Hans Christophersen.

Marie Bregendahl med de strænge Bregendahlske Træk, som eksmanden Jeppe Aakjær udtrykte det. Men ansigtet er samtidig åbent, helt domineret af blikket, der hverken lukker af for de personlige omkostninger, som opbruddet fra barndommens bondesamfund havde krævet, eller for de muligheder, som det moderne kvindeliv gav. Foto: Hans Christophersen.

Marie Bregendahl, 1867-1940, dansk forfatter, en af Danmarks mest særprægede folkelige realister. Hendes forfatterskab forener naturalistisk virkelighedsskildring med en nærmest grotesk realisme, der har rod i den mundtlige tradition. Næsten alle hendes værker handler om, hvad hun selv betegnede som "den samme gammeldags, noget bortgemte Egn", således hovedværket Sødalsfolkene I-II (1935). Det udkom oprindelig som enkeltstående "Billeder", der skildrer en begyndende gæring i det førindustrielle bondesamfund. Gennem et raffineret spil mellem kollektiv spejling og scenisk fremstilling tegnes konturerne af en ny erotisk selvfølelse, der ofte på tragisk vis skiller den enkelte ud fra fællesskabet.

Marie Bregendahl blev født på gården Bregendal i Fly, ca. 10 kilometer syd for Skive, men højskoleophold og frihedstrang førte hende ud af sit miljø og til København, hvor hun i 1893 giftede sig med digteren Jeppe Aakjær. De fik sønnen Svend Aakjær i 1894, men den moderne tilværelse i storbyen tærede, og i 1900 blev ægteskabet opløst. Hun debuterede som romanforfatter i 1904 med Hendrik i Bakken og fik i 1912 sit gennembrud med erindringsromanen En Dødsnat. Den lille roman er banebrydende ved at lade synsvinklen følge børnene og ikke den døende barselskvinde, en form, der fortsættes i samlingen Med aabne Sind (1926). Det moderne kærlighedsægteskab er temaet i romanen Holger Hauge og hans Hustru I-II (1934-35), der samtidig fortæller andelslandbrugets historie. Som fortæller er Bregendahl i slægt med Selma Lagerlöf, og som psykologisk realist har hun haft betydning for Sigrid Undset. Samlet er forfatterskabet et stilbevidst udtryk for det erfaringsskred, som det moderne gennembrud varslede.