Peter Nansen var en dansk forfatter og forlægger. Han begyndte sin karriere ved Berlingske Tidende, men kom i 1884 til Politiken, hvor han hurtigt blev avisens feterede og forkætrede stjernejournalist.
Han debuterede i 1883 med novellesamlingen Unge Mennesker. I Julies Dagbog, oprindelig trykt som føljeton i Politiken i 1893, og Maria (1894) beskrev han sit forhold til den unge skuespillerinde Betty Müller (Nansen), som han var gift med 1896-1912. Til forfatterskabet hører også en række skuespil, bl.a. Judiths Ægteskab (1898), og romanen Brødrene Menthe (1915).
I 1896 blev Nansen kunstnerisk leder af Gyldendal til forargelse for mange, der misbilligede hans kulturradikalisme og erotiske frisind. Med stor dygtighed lykkedes det ham imidlertid gennem opkøb og sammenlægninger med andre bogforlag at drive Gyldendal frem til en moderne forlagskoncern.
Peter Nansens stigende afhængighed af morfin tærede på helbredet, og i 1916 fratrådte han sin stilling efter et opgør med familien Hegel, hvilket er skildret i Mine 20 Aar i Gyldendal (1918).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.