Børge Houmann, 1902-1994, dansk forfatter, forlægger og politisk organisator. Han debuterede som lyriker i 1921, men opgav efter fire digtsamlinger og romanen Lystgas (1932) sit skønlitterære forfatterskab. Han havde i 1927 meldt sig ind i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), og i 1930'erne blev han partiets ledende administrator som forretningsfører for Arbejderbladet og daglig leder af Arbejderforlaget og Monde. Uden for partiregiet var Houmann forretningsfører for Riddersalen og en flittig oversætter (Bertolt Brecht, Walt Whitman, James Joyce). Under den tyske besættelse ydede Børge Houmann en enestående indsats i opbygningen og koordineringen af modstandskampens illegale netværk på såvel presse- som sabotageområdet. Dette illegale arbejde begyndte Houmann allerede i april 1940, da kommunistpartiet som sådan endnu var allieret med Nazityskland (se Den Tysk-sovjetiske Ikke-angrebspagt). Han var centralt placeret i sabotagegruppen BOPA, var den faktiske leder af det tværpolitiske Frit Danmark og var DKPs mand i Frihedsrådet. Trods dansk politis nidkære bestræbelser holdt Houmann sig på fri fod under hele krigen takket være en perfekt illegal teknik. I 1945 blev han chefredaktør for Land og Folk, men udmanøvreredes af partiets hårde kerne i 1955 for tre år senere at blive fyret som funktionær — samtidig med Aksel Larsens eksklusion for revisionisme. Fra 1958 helligede Houmann sig sit forlag Sirius og Nexø-forskningen, der efter bibliografi (1961-67) og brevudgave (1969-72) afsluttedes med hovedværket Martin Andersen Nexø og hans samtid, 1-3 (1980-88). 1990 udkom erindringsbindet Kommunist under besættelsen.