Faktaboks

Carl Erik Soya
Født
1896
Død
1983

Første oplag af Soyas roman "En Gæst" udkom 1941. Det er historien om en lille ørentvist som får ly i et fredeligt hjem, hvor den plejes og passes, men efterhånden vokser til krokodillestørrelse og æder værtsfamilien ud af huset. Den forstod nazisterne godt og forbød bogen. Forsideillustration af Flemming Bergsøe.

.

Carl Erik Soya, 1896-1983, dansk forfatter og dramatiker. Soya kaldte sig udelukkende Soya, når han publicerede, og publikum var ikke bekendt med hans fornavne. Han voksede op i et kunstnerhjem, faderen var maler og professor.

Hans første skuespil, Parasitterne (1929, opf. 1931), er en skræmmende karikatur af småborgerlighed, misundelse og gemenhed. Satiren får overtaget i det komiske heltedrama Chas (1938, trykt 1946) om en arbejder, der i rollen som kasseret sportshelt pludselig får hele poppressen på nakken.

Udviklingen i Tyskland førte til den politiske samtidssatire Umbabumba (1935), en parodi på nazismens fremblomstring. Skønt antaget til opførelse på Det Kongelige Teater i 1935 blev stykket bortcensureret, hvilket den socialdemokratiske regering havde svært ved at forklare. I en lidt ændret form blev stykket sat op på det private Det Ny Teater.

I 1942 blev Soya interneret og sad i fængsel for bogen En Gæst (1941). I 1945 flygtede han til Sverige.

Positionen som dansk modernistisk dramatiker vandt Soya med de eksperimenterende, freudiansk inspirerede skuespil Hvem er jeg? (1932) og Min høje Hat (1939). Det første er en slags indre dialog mellem hovedpersonens drifter og tanker, som optræder i fantasifulde og symbolske figurer.

Med tetralogien Blindebuk — tre alvorlige dramaer og et lystspil (1940-48), indledt med Brudstykker af et Mønster — søgte Soya at finde linjer og mening i livets tilfældigheder og påviste, at de er lige så tilfældige, som de er urimelige.

Men trods sit modernistiske grundsyn udviklede Soya sin egen moralisme; bag hans satiriske udlevering af menneskets egoisme og borgerlighedens bornerthed lå drømmen om det etiske, ligefremme menneske.

Soya havde et usædvanligt gehør for sprog og replik og en særlig sans for folkelige udtryksformer. Sprogligt og stilistisk fremstår hans replikker som langt mere moderne end replikkerne hos de samtidige dramatikere Kaj Munk og Kjeld Abell.

I prosaforfatterskabets små fortællinger, fx Handlingen foregaar i Danmark (1936) og Smaa venlige Smaafisk (1941), afdækkede Soya med grumhed og barok humor menneskelige svagheder.

Publikumssuccesen den selvbiografiske roman Min Farmors Hus (1943) er blevet stående som øjenvidneberetningen i barnehøjde om klunketiden og victorianismen i Danmark ved århundredets begyndelse; den blev filmatiseret i 1984.

Også romanen Sytten, 1-3 (1953-54), som er en frimodig beretning om den 17-åriges erotiske opdagelser, vandt et stort publikum og blev filmatiseret i 1965. Filmens succes gav anledning til en lang række softpornofilm, der lånte titler og plots, men hverken originalitet eller vid fra Soyas produktion, frem for alt Mazurka på sengekanten (1970), der indledte filmselskabet Palladiums serie af såkaldte sengekantfilm.

I 1970'erne udkom Soyas erindringer i tre bind.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig