• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Otto Gelsted

Oprindelig forfatter TBro Seneste forfatter Redaktionen

Otto Gelsted var en lærd digter og som aktuel kritiker filosofisk skolet og klar af politisk holdning.

Otto Gelsted var en lærd digter og som aktuel kritiker filosofisk skolet og klar af politisk holdning.

Otto Gelsted, Einar Otto Gelsted, 1888-1968, dansk forfatter, kritiker og oversætter med en central placering især i mellemkrigstidens kunstneriske og politiske miljøer.

Otto Gelsted reagerede mod sin katolske opdragelse, den klassiske, filosofiske skoling gjorde ham til kritisk indstillet humanist og førte ham til kommunismen.

Han søgte tidligt kontakt til kulturradikale kredse og venstreintellektuelle tidsskrifter, blev bl.a. medudgiver af avantgardetidsskriftet Klingen (1917) og medarbejder ved Poul Henningsens Kritisk Revy (1926-28). Som journalist var han fra 1936 fast tilknyttet DKP's avis Arbejderbladet, det senere Land og Folk.

Otto Gelsted debuterede med en bog om den beundrede Johannes V. Jensen (1913), udgav et kritisk skrift om Ekspressionisme (1919), introducerede som den første Sigmund Freuds psykoanalyse med sin oversættelse af Det ubevidste (1920).

 Svend Johansen flankeret af Poul Henningsen og Otto Gelsted i 1932.

Svend Johansen flankeret af Poul Henningsen og Otto Gelsted i 1932.

Derefter fulgte rækken af forfinet naturalistiske digtsamlinger, begyndende med De evige Ting (1920). Der forekom lidenskabelige udtryk for en moderne splittelse, og i Jomfru Gloriant (1923) fik den også kulturkritisk karakter med digtet om "Reklameskibet", der som symbol på amerikaniseringen og livsforfladigelsen sprænges i luften ved ankomsten til Danmark.

Efter en "Afsked med Poesien" blev denne dog atter taget til nåde i Rejsen til Astrid (1927) som et redskab til erkendelse af virkelighed og som fornuftens talerør mod sjælens udskejelser, idet jeg-husets gale horde: angsten, håbet, naget, den halte anger mfl. jages ud med "Nytaar", et personligt digt skrevet over Pieter Bruegels maleri De blinde.

Emigrantdigte (1945) blev udformet under hans flygtningetid i Sverige under Besættelsen. Gelsted skrev spontant et af de eneste digte om besættelsesdagen den 9.4.1940, der har vist sig holdbare, "De mørke Fugle fløj".

Gelsteds sene digte indoptager dødens motiv i sprøde, åndfulde strofer, Døden i Badekarret (1955), Aldrig var dagen så lys (1959), Digte fra en solkyst (1961), der også vidner om hans optagethed af antikkens Europa.

Otto Gelsteds prosaoversættelser af Homers Odysseen (1954) og Iliaden (1955), græsk lyrik og dramatik samt genfortælling af græsk mytologi i Guder og helte (1956) viser, ved siden af gendigtning af moderne poesi af bl.a. Bertolt Brecht, Pablo Neruda, Nazim Hikmet, hans idealer af klarhed og tanke.

Den iltre og lærde debattør og humanist, der i sin livsførelse var aldeles upraktisk — og hjemløs som en H.C. Andersen — var i mange år et ferment i dansk kultur, ikke kun på den politiske venstrefløj. Han blev medlem af Det Danske Akademi 1961.