Faktaboks

Jens August Schade
Født
10. januar 1903
Død
20. november 1978

Jens August Schade. Indtil sin død var Schade en del af det københavnske bybillede og ofte omgivet af unge muser. Fotografi fra 1976.

.

Jens August Schade var en dansk forfatter. Han modtog i 1963 Akademiprisen.

Jens August Schade blev født i Skive og tog studentereksamen i Viborg i 1921. I København påbegyndte han et studium i nationaløkonomi, som han dog snart forlod til fordel for poesien og en bohemetilværelse i det københavnske storbyliv.

Allerede i debutdigtsamlingen Den levende Violin (1926) hørtes Schades helt personlige, lyriske stemme, og forfatterskabets altdominerende tema blev slået fast: erotikken og sanseligheden som omdrejningspunkt for alt liv.

Trods påvirkninger fra både 1890'ernes symbolister og især Sophus Claussen, fra ekspressionismen og fra mellemkrigstidens optagethed af psykoanalysen og den freudianske driftslære er Schades udtryksform og hans poetiske univers hans helt egne.

Versromanen Sjov i Danmark (1928) har nok skarpe udfald mod både skolen, militæret, kapitalisterne og statsmagten, men dens modbudskab er en upolitisk lovprisning af individualismen. Hovedpersonen Sjov fra byen Skæve (minder om Schade fra Skive!) gennemlever den normaldanske opvækst og opdragelse, skarpt set og sanset af den satiriske fortæller, som humoristisk hoverende kan indlede hvert digt med "man ser".

Det erotiske budskab udtrykkes med stor følsomhed og indimellem også med en for samtiden uhørt åbenhed og frækhed i samlingerne Hjerte-Bogen (1930), Jordens Ansigt (1932), Kærlighed og Kildevand (1936) og Kællingedigte (1944). Schade er selv aktivt til stede i digtene, nydende og selvbetragtende fra sin position som modernistisk forfatter. Ofte sættes digtene i spil af digteren selv, som blander sig direkte, lige så ofte er han til stede i det sanseberusede digter-jeg, som i en umiskendelig tone, enkel og naiv ind til det surrealistiske, ser, nyder eller fortaber sig i de erotiske muligheder.

Også i dramatikken, fx Myggestikket (1931) og Marsk Stig (1934), og i romanerne, fx Kommode-Tyven (1939), Kærlighedens Symfoni (1942) og Mennesker mødes og sød Musik opstaar i Hjertet (1944) (filmatiseret i 1967), eksperimenteredes med udtryksformen, genrerne blandes, og symbolsproget grænser til revy eller dramatisk satire. Hovedbudskabet er dog også her erotikkens kraft og altdominerende betydning for mennesket.

Det faldt nogle for brystet, at "den lyse digter", som Jens August Schade kaldte sig selv, kunne skrive helt uberørt af krigen. Men det var en del af den myte om digteren Schade, som han hele sit liv spillede på og befordrede: at han var den poetiske klovn, der svævede over den tungsindige virkelighed med sine budskaber fra en anden hinsidighed og himmel, som mennesker selv kunne få adgang til gennem hans enkle, romantiske vejledning. Tonen er lige energisk, og viljen den samme i de senere digtsamlinger; i 1999 kom samlingen Schades digte, et udvalg med de betydeligste digte.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig