Kaj Munk

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

For Kaj Munk var jagtturene i landskabet omkring Vedersø, hvor han var præst, en anledning ikke blot til elementære naturoplevelser, men også til samvær med mænd i sognet, der blev hans kammerater. Fotografi fra 1938.

Kaj Munk, 13.1.1898-4.1.1944, dansk præst og forfatter. Kaj Munk genindførte det store romantiske drama midt i mellemkrigstidens nøgterne saglighed og sociale debat.

Hans skuespil byder på chokerende handlingsforløb, ofte hentet i historien, og optrin af impulsiv slagkraft, afviklet i et ord- og billedrigt sprog. Forbilleder er William Shakespeare, Adam Oehlenschläger, Henrik Ibsen og George Bernard Shaw.

Kaj Munks herskende tema er kaldet og dets omkostninger. Det gennemspilles negativt med kong Herodes i En Idealist (1928) og med dr. Krater i Georg Brandes-dramaet I Brændingen (1929, opført 1937), positivt med Johannes i Ordet (1932, filmatiseret af Carl Th. Dreyer 1955), med N.F.S. Grundtvig i Egelykke (1940) samt i epilogen Ewalds Død (1943).

Mere stilfærdigt sejrer kærlighed og humanisme med professor Mensch i Han sidder ved Smeltediglen (1938) og med den gamle romerske feltherre Fabius i Før Cannæ (1943, opført 1945).

Beredskabsdramaet Niels Ebbesen (skrevet over folkevisen i 1940, trykt og forbudt 1942, opført 1945) giver intuitivt et overbevisende indtryk af den danske frihedskæmpers psyke: Den tøvende Niels er lige led ved det nødvendige drab på tyrannen før og efter sin dåd.

Kaj Munk i Vedersø i efteråret 1938, hvor han indbød sognets unge til en gratis opførelse af sit seneste skuespil, Han sidder ved smeltediglen, hvori han gjorde op med jødeforfølgelserne i Tyskland.

Kaj Munk demonstrerer gerne Guds almagt i de tilsyneladende svage: den troende kvinde, det uskyldige barn, den tvivlende, feje eller rent ud komiske præst, den sindssyge. I protest mod rationel kulturradikalisme tog han i sin digtning springet fra et psykologisk stade til et religiøst, valgt og fastholdt med kierkegaardsk lidenskab.

Kaj Munks charmerende, anekdotisk fortalte ungdomserindringer Foraaret saa sagte kommer (1942) kulminerer i antagelsen af En Idealist til opførelse på Det Kongelige Teater. Hans stykker nåede scenerne, mens teatret endnu var en vigtig offentlig talerstol.

Han gjorde desuden i 1930'ernes medieverden dygtigt sig selv til en landskendt skikkelse, feteret og forkætret bl.a. for sin utidssvarende bogstavelige kristendom og for sin betagelse af handlekraften hos Adolf Hitler og Benito Mussolini. Både som politiker og dramatiker tænkte Munk dialektisk i personer mere end i ideologier.

Under Besættelsen satte han åbenlyst og markant sin egen person ind i den åndelige kamp mod nazismen. Da en tysk terrorpatrulje i januar 1944 bortførte og skød ham, fik han den martyrdød, han havde stilet imod. I nogle år var han et urørligt nationalt symbol.

Senere har den æstetiske og åndshistoriske vurdering af Kaj Munk været stærkt svingende; hans navn kan dog stadig få gnister til at fyge. En mindeudgave i ni bind (1948-49) rummer de vigtigste skrifter. Skuespillet Ordet er optaget i Kulturkanon.

Vedersø Præstegård, nu museum for Kaj Munk.

Vedersø Præstegård, nu museum for Kaj Munk.

Staten gav Kaj Munks enke, Lise Munk (1909-98), tilladelse til at blive boende i den daværende Vedersø præstegård. Ved hendes død opstod der uro om præstegårdens fremtid, hvis status som mindestuer først blev formelt sikret et tiår senere, stærkt tilskyndet af Dansk Folkeparti. Kaj Munks præstegård åbnedes for offentligheden 1.6.2010.

 

Læs også om Kaj Munk i Dansk Biografisk Leksikon og i Gyldendals Teaterleksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Vedersø Præstegård, nu museum for Kaj Munk.

© Dette billede må du ...

Kaj Munk i Vedersø i efteråret 1938, hvor han indbød sognets unge til en gratis opførelse af sit seneste skuespil, Han sidder ved smeltediglen, hvori han gjorde op med jødeforfølgelserne i Tyskland.

© Dette billede må du ...

For Kaj Munk var jagtturene i landskabet omkring Vedersø, hvor han var præst, en anledning ikke blot til elementære naturoplevelser, men også til samvær med mænd i sognet, der blev hans kammerater. Fotografi fra 1938.

Viser 3 af 3 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
04/01/2014
Jørn Busch Olsen
04/01/2012
keuner
04/01/2012
Oprindelige forfattere
FL-N
01/02/2009
MeHa
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki