Kaj Munk Forskningscentret ved Aalborg Universitet, dansk forskningscenter. Efter Lise Munks død i 1998 ønskede dr. phil. Søren Dosenrode at samle Kaj Munks arkiv og oprette et forskningscenter. Han dannede en bestyrelse og en støttekreds. Efter flere års forhandlinger med arvingerne og Kaj Munk Forfatterrettigheder Aps. fik han 2004 tilbudt det samlede arkiv for 1,5 mio. Bestyrelsen tog efterfølgende kontakt til flere politiske partier om oprettelsen af centret. Det resulterede i en bevilling på finansloven på 7 mio. i januar 2005.

Arkivet blev i maj måned 2005 overført til Aalborg Universitet. Arbejdet på centret begyndte i juni måned, og indvielsen fandt sted den 29. august 2005. Finanslovsbevillingen sikrede centrets drift til 2011 og en tillægsbevilling sikrede driften frem til begyndelsen af 2015. Centret har modtaget støtte fra bl.a. Kaj Munks Mindefond.

Kaj Munk Forskningscenter ligger nu ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig