Faktaboks

Karl Bjarnhof

Karl Otto Bjarnhof

Født
28. januar 1898, Vejle
Død
19. juni 1980, Nærum

Karl Bjarnhof var en dansk forfatter og journalist.

Bjarnhof debuterede som forfatter i 1932 og vakte især opmærksomhed med erindringsromanerne Stjernerne blegner (1956) og Det gode lys (1957), hvori han beretter om sin opvækst under fattige kår og om følgerne af sin tiltagende blindhed.

Romanen Den korte dag er lang nok (1958, dramatiseret i 1960 og 1962) handler om et døgn på Blindeinstituttet. Han har desuden skrevet biografiske romaner, dramaer og radiospil.

I 1947 ansattes han ved Statsradiofonien, det nuværende DR. Her fik han mange lyttere til sine personlige samtaleprogrammer (Aftenpassiar, Sagt på tomandshånd og Kaminpassiar) med forfattere, politikere m.v.

Sammen med kunsthistorikeren Christian Elling tog Bjarnhof i 1960 initiativet til oprettelsen af Det Danske Akademi.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig