Faktaboks

Martin A. Hansen

Alfred Martin Jens Hansen

Født
20. august 1909, Strøby
Død
27. juni 1955, København

Martin A. Hansen var en dansk forfatter. Hans liv var kort, men hans position i dansk litteratur er markant. Han er både blevet dyrket med overdreven ærbødighed og opfattet som tidsbunden og forældet.

Opvækst og uddannelse

Martin A. Hansen voksede op i Strøby på Stevns i et religiøst miljø, der var påvirket, men ikke styret af indremissionske forestillinger. Faderen var af bondeslægt og selv husmand, moderen kom fra noget fattigere kår. Martin A. Hansen mente, at han fra sin far havde tilknytningen til jorden og fra sin mor trangen til at fortælle. Miljøets påvirkninger motiverede ham for læreruddannelsen, som han færdiggjorde fra Haslev Seminarium i 1930.

Martin A. Hansen under Besættelsen

Efter tidstypiske kollektivromaner i 1930'erne brød han med den socialrealistiske genre, da han i 1941 udgav den fabulerende eventyrroman Jonatans Rejse. Den betød begyndelsen til de bøger, der udgør forfatterskabets kerne, og som han arbejdede intenst med i de sidste krigsår.

Den tyske besættelse i 1940 påvirkede ham stærkt, og han deltog i modstanden mod nazismen ved at skrive i illegale blade og fik afgørende betydning ved i en artikel at legitimere likvidering af stikkere. Sammen med hans entusiastiske støtte til folkestrejken i 1944 blev denne indsats en væsentlig ballast og anfægtelse i hans forfatterskab. Ordets forførende og forpligtende magt blev smerteligt tydelig for ham.

I befrielsesåret 1945 kom den store historiske roman Lykkelige Kristoffer med den vigtige rammehistorie om klerken Martin, som er fortælleren af — og samtidig parasitten på — historien om uegennyttig mandig dåd og død.

Martin A. Hansens noveller

Martin A. Hansen arbejdede med novelleformen, mens hans skrev sine romaner, men først i 1946 udgav han en gennemkomponeret samling, Tornebusken, der indeholder den eksperimenterende, modernistiske novelle "Midsommerfesten". Novellen er central, fordi den både forholder sig kritisk til den naturalistiske form, han havde lært af, og til det at være forfatter i det hele taget. Samtidig markerer den den skrivendes behov for et kristent ståsted.

Dette tema udbyggedes i samlingen Agerhønen (1947), der indeholder den psykologisk-analytiske "Ventesalen" om den bekendende kvinde, som frelses gennem det lyttende medmenneske, men hvor også erindringer og historier fra barndommens land indgår i en holdbar blanding med forfatterens æstetiske kunnen og hans etisk-religiøse hensigt.

Essayistik

Herefter er det imidlertid, som om Martin A. Hansens skabende lyst anfægtes af en modsætning mellem kunst på den ene side og liv/kristendom på den anden. Essaysamlingerne Tanker i en Skorsten (1948) og Leviathan (1950) udtrykker hans opgør med alle — ikke mindst materialistiske — ideologier samt hans forsøg på at formulere et kunstnerisk program, han kunne stå ved; der kom blot ingen fiktionsværker, som levede op til de krav, han satte sig efter de produktive besættelsesår.

Et stort anlagt romanprojekt, Kains Alter, der var udtænkt i forbindelse med de store noveller, og som kunne være blevet første danske eksempel på en magisk realisme, blev aldrig til noget.

Romanen Løgneren

Da Martin A. Hansen i begyndelsen af 1949 af Statsradiofonien blev opfordret til at skrive en føljeton, tøvede han længe, men skrev så på kort tid sin mest kendte roman, Løgneren (1950).

Det er en dagbogsroman, hvis karakteristiske titel både peger på en kunstner- og en almen eksistentiel problematik. Handlingen udspiller sig på en opdigtet dansk ø, Sandø. Fortælleren og kunstnerfiguren Johannes Vig forsøger at finde et ydre og et indre sted at tale sandt fra. Det medfører et opgør og en afsked med den æstetiske og erotiske leg, et opgør, læseren dog har svært ved at bifalde, fordi romanens raffinerede komposition og fascinerende menneske-, miljø- og naturskildring er væsentligere end fortællerens etiske anfægtelser.

Bogen blev læst i radioen af Pouel Kern og i 1970 filmatiseret af Knud Leif Thomsen med Frits Helmuth i hovedrollen som Johannes Vig.

Sidste del af Martin A. Hansens liv

Martin A. Hansen skrev aldrig siden noget fiktionsværk, der udviklede eller kom på højde med hans sidste roman. I stedet påbegyndte han en historisk beskrivelse af det, han opfattede som en speciel nordisk overgang fra hedenskab til kristendom. I Orm og Tyr (1952) blev hans traditionsforståelse, hans stærke ønske om at bære et sammenhængende menneskebillede fra almuekulturen ind i moderniteten, forsøgt realiseret.

Med sådanne visioner prægede han efterkrigstidens åndelige og intellektuelle debat, som den fandt sted i kredsen omkring tidsskriftet Heretica, ligesom han med en omfattende foredragsvirksomhed påvirkede den almindelige læser.

Martin A. Hansen sparede hverken sig selv eller sine nærmeste omgivelser i sit forsøg på at få sin kunnen til at blive et med sit mål. En kierkegaardsk indflydelse er synlig i alt, hvad han skrev, herunder et stort dagbogsmateriale. Hans tidlige død skyldtes overanstrengelse og deraf følgende overforbrug af stimulanser. På sygelejet i ugerne før han døde, nedskrev han flere idéer til nye noveller, men dette materiale kan kun bruges til at bekræfte hans styrke og svaghed i det kendte og udgivne værk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig