Faktaboks

Morten Korch
Født
17. januar 1876
Død
8. oktober 1954

Morten Korch. Foto fra ca. 1914.

.

Morten Korch. Filmplakaterne havde ligesom filmene let genkendelige træk, og de holdt, hvad de lovede: romantik, spænding og dansk idyl. Her ses Poul Reichhardt og Tove Maës i De røde Heste.

.

Morten Korch var en dansk forfatter; bror til Johanne Korch. Morten Korch havde en fortid som fabrikant og grossist, da han i 1898 debuterede med fortællingerne Fyensk Humør.

I de følgende år udsendte Morten Korch en strøm af romaner, skuespil og novellesamlinger, der alle omhandler den flittige småproducents vilkår i et landligt miljø.

Romaner

De første romaner er meget gennemarbejdede og forholder sig kritisk til samtiden, fx Guldglasuren (1912), men efterhånden forfaldt Korch til en mere stereotyp skildring af den renhjertede helts kamp for at genvinde slægtens besiddelser, der er blevet eksproprieret af kreditforeninger og storbanker.

Forfatterskabet opnåede en umådelig popularitet i samtiden med romaner som Flintesønnerne (1917), Der brænder en Ild (1920), Det gamle Guld (1923) og De røde Heste (1943).

Morten Korch-film

Morten Korchs folkelige yndest fik endnu et opsving efter 2. Verdenskrig, da man i 1950 filmatiserede De røde Heste med en række populære skuespillere.

Begrebet "en Morten Korch-film" med Poul Reichhardt i hovedrollen, indlagte sange af Sven Gyldmark og lige dele konflikt og hygge trak gennem 1950'erne store dele af den danske befolkning i biograferne.

Den forhåndsgaranterede succes tog af, efterhånden som de landlige melodramer fik hård konkurrence fra andre, mere mondæne eller frimodige genrer. Mellem 1950 og 1976 lanceredes ikke desto mindre 18 Morten Korch-film.

Nyere Morten Korch-film

I 1996 blev filmrettighederne til en række romaner købt af produktionsselskabet Zentropa; det førte til tv-serien Morten Korch – Ved Stillebækken (1999-2000) og Katrine Wiedemanns filmatisering af Fruen på Hamre (2000).

Denne satsning vakte forundring i det danske filmmiljø og hos anmelderne og kan ikke siges at have haft nogen eftervirkning af betydning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig