Faktaboks

Paul la Cour
Født
1902
Død
1956

Paul la Cour, 1902-1956, dansk forfatter. Hans betydning er især knyttet til skriftet Fragmenter af en Dagbog (1948), som i efterkrigstiden åbnede manges øjne for digtningen og livspoesiens verden med sin både myndige og inderlige tone. I prosadigtets og aforismens form lød her en tro på forvandlingens ånd, en ideal stræben mod en uskyldstilstand gennem poesien. Inspirationen kom især fra moderne fransk kunst og digtning, som la Cour tidligt knyttede kontakt med under sit ophold i Frankrig 1923-30, udtrykt bl.a. i gennembrudsdigtene Den galliske Sommer (1927) efter en tidlig debut med Dagens Alter (1922). Identitetsmotivet skærpedes ved hans oplevelse af sin generation som "overflødig", den, der nu gik en ny krig i møde. Således i den selvbiografiske roman Kramer bryder op (1935).

En idealistisk forestilling om den tabte enhed, drømmen om alle tings hemmelige forbindelser prægede mere og mere forfatterskabet. Oplevelsen af tingenes væren stimuleredes ved læsning af bl.a. Rainer Maria Rilke, som la Cour opsøgte i Paris. Solidaritetstanken udtrykkes formskønt i de store digtsamlinger Dette er vort Liv (1936) og Alt kræver jeg (1938) især gennem natursymboler. Stilen rensedes til magtfuld enkelhed i Levende Vande (1946) og Mellem Bark og Ved (1950), der i frie vers i pagt med Fragmenter handler om springet til den barnlige uskyld, om kunsten, der vil udtrykke tilstanden "før sproget". Med sit dybe kendskab til europæisk modernisme blev Paul la Cour en indflydelsesrig rådgiver og kunst- og litteraturkritiker, bl.a. i monografier og oversigter især i Tilskueren. Solhøjde (1959), et udvalg af hans essays og foredrag, er i så henseende et hovedværk, afrundet med selvskildringen "Sejladsen om Solen".

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig