Smiths værker tager altid udgangspunkt i omfattende research. Hun er bl.a. optaget af overflader, hvad enten det er marmorskulpturens glatte overflade eller computerskærmens overfladiske gengivelser af virkeligheden. Hun interesserer sig også for dybereliggende strukturer, hvilket fx kom til udtryk i Looming og Thread Ripper (2020), som kredser om forskellige former for vævning – fra billedvævning over insekters arbejde til digitale bearbejdninger af billeder gennem et komplekst net af informationer.
En anden vigtig pointe for Smith er, at materialet bærer en betydning i sig selv. Dermed minder hendes kunstneriske tilgang om medieforskeren Marshall McLuhans teori om "The Medium is the Message"; dvs. at ethvert medie eller materiale på forhånd bærer et budskab om fx underholdning (tegneserien), industri (stål, lysstofrør) eller noget, der varer evigt (maleri, skulptur).
Amalie Smith placerer sig mellem forskellige kategorier. Det kan være forskellige kunstneriske genrer, videnskabelige discipliner eller kulturelle kategorier. Således rummer hendes litterære udgivelser gerne både kulturhistorie, elementer fra andre fag og mindre finkulturelle elementer som den traditionelle kærlighedshistorie. De elementer, der mødes i hendes værker, er som regel forbundet gennem sproglige sammenfald.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.