Arthur Krasilnikoff

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Portræt af Arthur Krasilnikoff 2011.

Portræt af Arthur Krasilnikoff 2011.

Arthur Krasilnikoff, 12.6.1941-12.9.2012, dansk forfatter, uddannet som filminstruktør 1970.

Arthur Krasilnikoff voksede som barn bl.a. op på Færøerne. Efter debuten i 1966 med novellesamlingen Skyggehunde skrev han fabulerende romaner og noveller for både voksne og børn, fx Gruppen Mandrill (1975).

Han brød igennem til et større publikum med romanerne om Linda, Som landet ligger (1983) og Lindas tid (1985). I portrættet af den kræftsyge, midaldrende kvinde væves fortid og nutid sammen gennem skildringer af landskabet, slægtsfølelsen, udviklingen i velfærdsstaten og drømmen om andre livsmuligheder. Et magisk lag er lagt ind i bøgernes historier om Lindas splittelse mellem sin danske forankring og sit sjælelige tilhørsforhold til andre himmelstrøg.

I 1989 udkom brevromanen Alting flyder om den typiske, lidt vege danske mand, der tager hyre på et af 1800-tallets sidste sejlskibe for at søge lykken i Australien. Brevene hjem til den efterladte kæreste er dokumentation af en gammel verdens forsvinden samtidig med, at en ny dukker op.

Novellesamlingen De engelske damer (1994) understreger forfatterens optagethed af det europæiske menneskes fremmedhed over for oprindelig natur.

Efter en lang romanpause udmøntede Arthur Krasilnikoff sit årelange engagement i den fjerde verden i Nattens rygrad (1999), en roman eller en stor samling fortællinger; ifølge bogen selv bygger den på optagelser af de afrikanske buskmænd (san) i Kalahari, som forfatteren også havde dokumenteret i filmen Vi hører til (1989). Bogens mosaik af fortællinger er historien om et naturfolks undertrykkelse og udslettelse og om den viden om en natureksistens, der forsvinder med dem.

Hvalens øje (2004) er en skildring af en drengs opvækst på Færøerne, der fortælles i over 100 små fint sansede stykker.

I 2011 udsendtes Græssets tryghed, en udvalgt samling af fortællinger fra hele forfatterskabet.  


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Portræt af Arthur Krasilnikoff 2011.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
14/09/2012
keuner
13/09/2012
Redaktionen
23/05/2011
Ekspert
sondergart
Oprindelige forfattere
AnOEs
31/01/2009
HLju
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki