Asger Schnack

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Læs også
• Christian Braad Thomsen
• Klaus Høeck
• B.S. Ingemann

Fundet ved søgning på Asger Schnack
Til forsiden

Asger Schnack, fra 2002-2007 Asger Paardekooper Braun, f. 1949, dansk forfatter. Den mest konstante værdi i Schnacks mange tematisk og formelt varierede digtsamlinger fra debuten Øjeæbler (1967) til den store Hov, der blinkede noget i vandet (1997) er nærværet — en sproglig og sanselig henrevethed, som Schnack ofte knytter sammen med inspirationen fra digtning og musik, fx i Kærligheden, Bob Dylan (1972) og Kvint (1980). Schnack har skrevet flere bøger s.m. F.P. Jac og Klaus Høeck, der udgjorde det såkaldte Bandet Nul på 1980'ernes poesiscene. Foruden erindringsprosa og de erotiske romaner Jeg. En persienneroman (1983) og Han (1984), udgivet under pseudonymet Ane Schmidt, har Schnack ydet en værdifuld indsats som fascineret formidler af litteratur gennem digtudvalg i fx Lyrikbiblioteket (1985 f.) og introduktioner, fx 80 moderne danske digtere (1988, s.m. Jørgen Gustava Brandt).

I 2001 udsendte han Jeg tror nok jeg kan tåle mere kærlighed end de fleste, en bog om Dan Turèll. Efter 1974-79 at have drevet eget forlag, Swing, der fortrinsvis udgav nye udgivelser af danske forfattere, genoptog Schnack i 2000 forlæggeriet, da han stiftede Bebop, som især udgiver gendigtninger af udenlandske digtere samt bøger af og om internationale billedkunstnere.

Som forfatter udgav han 2002-2007 under navnet Paardekooper, således i digtsamlingen Stemmer og sten ved Vester Kirkegård (2003).


Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/07/2009
Ekspert
sondergart
Oprindelig forfatter
AnOEs
01/02/2009
Nyhedsbrev

© Gyldendal 2009-2012 - Powered by MindTouch Deki