Asger Schnack

Asger Schnack, fra 2002-2007 Asger Paardekooper Braun, f. 1949, dansk forfatter. Den mest konstante værdi i Schnacks mange tematisk og formelt varierede digtsamlinger fra debuten Øjeæbler (1967) til den store Hov, der blinkede noget i vandet (1997) er nærværet — en sproglig og sanselig henrevethed, som Schnack ofte knytter sammen med inspirationen fra digtning og musik, fx i Kærligheden, Bob Dylan (1972) og Kvint (1980). Schnack har skrevet flere bøger s.m. F.P. Jac og Klaus Høeck, der udgjorde det såkaldte Bandet Nul på 1980'ernes poesiscene. Foruden erindringsprosa og de erotiske romaner Jeg. En persienneroman (1983) og Han (1984), udgivet under pseudonymet Ane Schmidt, har Schnack ydet en værdifuld indsats som fascineret formidler af litteratur gennem digtudvalg i fx Lyrikbiblioteket (1985 f.) og introduktioner, fx 80 moderne danske digtere (1988, s.m. Jørgen Gustava Brandt).

I 2001 udsendte han Jeg tror nok jeg kan tåle mere kærlighed end de fleste, en bog om Dan Turèll. Efter 1974-79 at have drevet eget forlag, Swing, der fortrinsvis udgav nye udgivelser af danske forfattere, genoptog Schnack i 2000 forlæggeriet, da han stiftede Bebop, som især udgiver gendigtninger af udenlandske digtere samt bøger af og om internationale billedkunstnere.

Som forfatter udgav han 2002-2007 under navnet Paardekooper, således i digtsamlingen Stemmer og sten ved Vester Kirkegård (2003).