Benny Andersen

© Christen Hansen

Forfatteren Benny Andersen fotograferet i 1979.

Benny Andersen, Benny Allan Andersen, f. 7.11.1929, dansk forfatter, komponist og musiker. En væsentlig del af hemmeligheden bag Benny Andersens særpræg som digter er en humor nært knyttet til det hørte sprog.

Denne evne til at spille skævt med ord og vendinger og komme bag på sproget er bærende lige fra de første modernistiske digtsamlinger - Den musikalske ål (1960) og Kamera med køkkenadgang (1962) - frem til visesucceserne til egen musik, fremført og indspillet med Benny Andersen selv ved pianoet og Povl Dissing som sanger.

Også inden han blev digter, var Benny Andersen musiker; turnerede efter studentereksamen som underholdningspianist i Norden 1949-62, jf. Nomader med noder (1976).

I løbet af 1960'erne udviklede han sin lyriske stil i retning af det talte sprog (Det sidste øh, 1969) og videre til det sangbare i Svantes viser (1972), der efter afprøvning på turné blev indspillet på plade ligesom Oven visse vande (1981).

Typisk er digtene refleksioner, der foregår i selve sproget, pointerede småsituationer og portrætdigte i bl.a. Den indre bowlerhat (1964), Her i reservatet (1971), Personlige papirer (1974) og Himmelspræt (1979).

Et udvalg foreligger med titlen Man burde burde (1971); desuden antologier på en række europæiske sprog. "Digte, prosadigte, prosa" kaldes de senere samlinger Chagall og skorpiondans (1991) og Denne kommen og gåen (1993), der rummer blufærdige kærlighedsdigte og en ny fortrolighed med det fremmede i en åben verden af genkendelser i det uventede, altsammen med digterens sprogøkonomiske blidhed.

Han har i sine digte Verden uden for syltetøjsglasset (1996) og Sjælen marineret (2001) forstærket accenten på forholdet mellem danskerne og de fremmede. De Samlede digte (1998) er med et oplag på 107.500 (2002) nået ud til et for lyrik hidtil uset antal af læsere.

I sine noveller - Puderne (1965), Tykke-Olsen mfl. (1968) og Over skulderen (1983) - har Benny Andersen en vis forkærlighed for det småafvigende og den galskab, der lurer under normaloverfladen, ofte humoristisk vinklet, men med afslørende psykologisk klarsyn. Også novellerne er oversat til flere sprog.

Romanen På broen (1981) om to fjortenårs drenge under Besættelsen har selvbiografiske træk. Han har desuden skrevet radio- og tv-dramatik; et udvalg er samlet i Lejemorderen og andre spil (1970).

For børn har Benny Andersen udgivet danske og udenlandske rim og remser, bl.a. Nikke Nikke Nambo (1963), og skrevet en række originale børnebøger, hvoraf skal nævnes serien om Snøvsen - inspireret af udtrykket "at gå fra snøvsen". En række af børnebøgerne har han samlet i Alle historierne om Snøvsen (1997). Benny Andersen har siden 1972 været medlem af Det Danske Akademi. Svantes viser er optaget i den danske Kulturkanon.

Benny Andersen har sammen med Johannes Møllehave udgivet samtalebogen Det skal mærkes at vi lever (2003) og sammen med Povl Dissing Vi har sunget, vi har grædt, vi har grint (2008).