Faktaboks

Carsten Jensen
Født
24. juli 1952

Carsten Jensen.

.

Carsten Jensen.

.

Carsten Jensen er en dansk forfatter og kritiker; fra 2001 adjungeret professor ved Syddansk Universitet. Carsten Jensen har som skribent løftet den klassiske essaygenre over i en moderne medietid og fyldt den med kritisk bevidsthed og sproglige laserstråler.

Han begyndte som litteraturmagister med en afhandling om Hans Kirk (Folkelighed og utopi, 1981). Men det var som kritiker ved Politiken — og senere andre aviser — han brød igennem, bl.a. ved at forvandle tv-anmeldelsen til et tidskritisk øjebliksbillede.

Hans artikler i samlingerne Sjælen sidder i øjet (1985), På en mørkeræd klode (1986) og Souvenirs fra 80'erne (1988) er gennemført ironiske, båret af en sort fortvivlet humor: Kulturkritiske elektrochok, der får en iagttagelse, en detalje, et paradoks i hverdagen eller medierne til at lyse op i tolkningens pointerende perspektiv.

Romanen Kannibalernes nadver (1988) skildrer satirisk 1980'ernes narcissistiske kultur med den mandlige fortæller i rollen som erotisk opdagelsesrejsende, mens fortælleren i romanen Jorden i munden (1991) vil forstå sig selv gennem en rejse, han erindrer — et vigtigt motiv i det senere forfatterskab.

De følgende essaysamlinger, Af en astmatisk kritikers bekendelser (1992) og Forsømmelsernes bog (1993), er præget af en personlig søgen efter meningsfuldhed og moralske værdier, i en dialog med litteratur, men også via indtryk fra borgerkrigen i Eksjugoslavien.

Denne søgen finder et mægtigt svar gennem den verdensrejse, Jensen beretter både sanse- og refleksionsmættet om i Jeg har set verden begynde (1996): At møde mennesket i det fremmede. Rejsen gennem Rusland, Kina, Cambodja og Vietnam former sig samtidig som en omfattende kulturkritisk refleksion over kommunismens fald. 1997 udkom fortsættelsen Jeg har hørt et stjerneskud, der slutter rejsen i Sydamerika.

I to essaysamlinger omkring årtusindskiftet har han atter placeret sig som en central kritiker af tidsånden og i stigende grad påpeget tidens mangel på engagement og moralsk fornuft. Dagbogsessayene År to og tre (1999) har et kærligt øje til barnet og et kritisk til dumhed og magtmisbrug.

Oprøret mod tyngdeloven (2001), fortrinsvis artikler fra Politiken, kommenterer aktuelle tendenser og hændelser; det samme gælder Livet i Camp Eden (2004).

Rapporteringen fra hans omfattende rejseaktivitet er videreført i Det glemte folk (2004) om karen-folkets kamp i Myanmars grænseland.

Romanerne Vi, de druknede (2006) og Sidste rejse (2007) gør begge brug af Marstal og rejser. Den første roman er den store fortælling om fire generationer i 1800-t.s liv som sømænd. Carsten Jensen modtog 2007 Danske Banks Litteraturpris for dette værk. Den anden roman handler om en malers kamp for at blive kunstner.

I Den første sten (2015) tager Carsten Jensen afsæt i krigen i Afghanistan i en fortælling om, hvad krig gør ved mennesker, der lever tæt sammen i konstant livsfare.

Carsten Jensen har modtaget bl.a. den svenske arbejderbevægelses største og mest prestigefulde pris, Olof Palmepriset, på 75.000 amerikanske dollars i 2010, og i 2012 blev han tildelt Søren Gyldendal Prisen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig