Ivan Malinowski

© Gyldendal

Ivan Malinowski. Ungdomsbillede.

Ivan Malinowski, indtil 1980 Malinovski, 18.2.1926-5.11.1989, dansk forfatter, søn af Arno Malinowski, 1949 gift med Ruth Malinowski.

Ivan Malinowskis lyriske forfatterskab er skabt på et livssyn, der forener socialisme og orientalsk filosofi og søger ud over jeget, mod en opfattelse af tilværelsen som en bevægelig helhed af modsætninger.

Forfatterskabet udvikler sig fra nihilistisk splittelsesdigtning over politisk kritik til tankebilleder af en universel orden. Men der er også en kontinuitet, som Ivan Malinowski bl.a. understregede ved at lade digte gå igen fra bog til bog.

Med sine gendigtninger af Erik Lindegren, Gunnar Ekelöf, Bertolt Brecht mfl. (fx i Glemmebogen, 1962) har han peget på nogle valgslægtskaber og på inspirationen fra svensk modernisme. Den fandt han selv så udpræget i de første samlinger, at han senere slettede dem af forfatterskabet.

Den radikalt modernistiske gennembrudssamling Galgenfrist (1958) er "paniske digte", der med komplekse billeder og kontraster skildrer tilværelsen som kaotisk, splittet, uden faste værdier — og dog fastholder en trodsig vilje til at leve og skabe midt i undergangen. I de følgende bøger skærpede Malinowski tonen i flere retninger.

© Polfoto/Tage Christensen

Ivan Malinowski tildeles Kollegernes Ærespris i 1963.

I 1963 udgav han essaysamlingen De tomme sokler foruden to digtsamlinger: den konsekvent formsprængende Romerske bassiner, der demonstrerer den moderne verdens splittelse gennem surreale sprogcollager, og Åbne digte, hvori samfundskritikken udtrykkes i et pointerende klarsprog.

En tredje skrivemåde, fortætningen af et sanset nu til en dybdedimension, ligger bag kortdigtene i poetomatic (1965), der parallelt til japanske haikudigte lader et konkret billede, ofte en naturiagttagelse, i et "lyssekund" blænde op for et videre eksistentielt eller politisk perspektiv.

De følgende samlinger Leve som var der en fremtid og et håb (1968) og især Kritik af tavsheden (1974) forbinder sig med den stærkere politisering i de år. Også i senere bøger som Vinterens hjerte (1980) og Hvad nu (1983) videreførte Malinowski denne politiske digtning.

Men især søgte Ivan Malinowski i billede og refleksion at formulere en dialektisk forståelse af de kræfter, der former naturen, den menneskelige verden, kosmos. "Glem dit jeg/ Du er i alting, alting er i dig", hedder det i hans sidste digtsamling, Vinden i verden (1988).