Jens-Martin Eriksen

© Gyldendal/Torben Eskerod

Jens-Martin Eriksen. Foto fra 2011.

Jens-Martin Eriksen, f. 1955, dansk forfatter, debuterede i 1985 med romanen Nani, der handler om en ung mands møde med driften og døden og hans forsøg på at skrive sig så langt ind i angsten, at den hører op.

"Nani" hentyder både til den unge mands døde kæreste Nana, til skriften som onani og til den åndelige nanisme, dværgvækst, som fortælleren forskriver sig til.

Jens-Martin Eriksen fortsætter de eksistentielle temaer om sorg, erindring, krop, drift og død i de følgende ni prosabøger og et drama. Et højdepunkt er romanen Jim og jeg (1989) om en ung mand, der i en suggestiv monolog genkalder sig sin barndom og sin døde ven.

Det stadige eksperiment med en fortællerstemme, der kværner rundt om traumatiske oplevelser, har i 1990'erne bl.a. ført Jens-Martin Eriksen ind i dramatikken med skuespil og hørespil som Babylon (1999). Hans manuskript til kortfilmen Seth (instrueret af Anders Refn, 1999) er optaget i novellesamlingen Jonatan Svidts forbrydelse (2000).

Et væsentligt værk er romanen Vinter ved daggry (1997), en rystende beretning om grusomheder i en militærmilits i et område, der kan ligne Balkan, men forbliver anonymt.

Krigene på Balkan tages siden op til direkte granskning i bøger sammen med Frederik Stjernfelt. Et grundsynspunkt i Hadets anatomi (2003) og Krisens scenografi (2004) er, at de intellektuelle svigtede, og verdenssamfundet passivt var vidne til massemord og etnisk udrensning.

Med Forfatteren forsvinder ind i sin roman: kærlighedshistorier af Lenny Tristano (2005), vender Jens-Martin Eriksen tilbage til sine romaneksperimenter, her med en hovedperson, der oplever forskellige varianter af handlingen i James M. Cains roman Postbudet ringer altid to gange (1934, da. 1939).

I 2011 udkom rejse- og essaybogen Fra skorpionernes verden, der igen tager fat i religiøs og nationalistisk fanatisme på Balkan og i Europa.

Jens-Martin Eriksens hjemmeside

Læs mere om Fra skorpionernes verden på Gyldendal.dk