Morten Nielsen (Verificeret)

© Gyldendal

Portræt af Morten Nielsen.

Morten Nielsen, 3.1.1922-29./30.8.1944, dansk forfatter. Han nåede kun at udsende én digtsamling, Krigere uden Vaaben (1943), men kom alligevel til at stå som sin generations litterære nøgleskikkelse i lyrikken. Han studerede litteratur ved Københavns Universitet, begyndte at skrive i de unge lyrikeres tidsskrift Vild Hvede og gjorde indtryk som oplæser sammen med jævnaldrende som Halfdan Rasmussen og Tove Ditlevsen.

Under den tyske besættelse gik han ind i modstandsbevægelsen, arbejdede med flygtningetransporter og omkom ved et pistolskud i forbindelse med en våbentransport, kun 22 år gammel.

Morten Nielsens poesi, i debutsamlingen og i Efterladte Digte (1945), som Paul la Cour udvalgte, er præget af to emner, kærligheden og døden. Især formår han at få form på den kærlighed, der endnu ikke er begyndt ("R"), og den, der er forbi ("Gensyn"), eller den, der er begge dele på en gang ("Tak for det").

Og han skildrer en frygt, ikke for døden i al almindelighed, men for døden i utide, den død, der kunne forhindre ham i at fuldføre den opgave, han mente at have. Om døden kunne han sige: "vi fører ingen Samtaler med hinanden .../ Vi ved det kun begge to, at den anden er der./ Mere er ikke nødvendigt. Vi mødes nok" ("Døden").

Blandt hans særlige kendetegn er evnen til at leve sig ind i de anderledes — en jævnaldrende, der bliver sindssyg ("Riget af tusind Aar"), en skolekammerat, der bliver nazist ("Skæbne").

Morten Nielsen arbejdede længe og selvkritisk med sine tekster. Et af sine bedste og korteste digte ("Foraarets Horisont") har han skåret og skåret, fra en side til kun fire linjer. Han brugte kun få metaforer, men arbejdede på at få rim og rytme til at tale for sig. To bind breve (1962, 1966) viser en rig og humoristisk personlighed med mange stærke bånd til andre mennesker — og til den poesi, han levede for.