Søren Ulrik Thomsen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Søren Ulrik Thomsen. Foto fra 2011.

Søren Ulrik Thomsen. Foto fra 2011.

Søren Ulrik Thomsen, f. 1956, dansk forfatter. I en vekslen mellem poesi og poetik digter og reflekterer Søren Ulrik Thomsen over grænser, modsætninger og paradokser med både ironi, patos og en musikalsk rytmik, der aldrig mister et slag.

Poesi er et på én gang sprogligt og kropsligt nærvær, der i sig samtidig rummer fravær, ophør, død, siger han i sin første poetik, Mit lys brænder (1985). Krop og identitet er hovedtema i digte om storby og fremmedhed i City Slang (1981, fortolket musikalsk 1984 af Lars H.U.G.) og om enhed og ekstase i Ukendt under den samme måne (1982).

I Nye digte (1987) søger jeget en "uhørlig musik", overvejer det fælles mere end det individuelle og kredser om rummet, tiden, sjælen, det ukendte "andet" i tilværelsen. Således vinder en traditionsbevidst moderne eksistensdigtning og refleksion over grundvilkår frem i forfatterskabet, formuleret med melankoli og skønhed i Hjemfalden (1991), hvis paradoksfigurer og labyrintisk slyngede syntaks udtrykker en kompleks livsforståelse.

"Arabesker" kalder Thomsen denne form i essayene En dans på gloser (1996), og sådan genrebestemmer han de følgende digte i Det skabtes vaklen (1996), der i forlængelse af Hjemfalden udtrykker en tilsvarende modsætningsrig og formsikker spørgen til det uvisse og gådefulde midt i en hverdagslig tilforladelighed. Digtene Det værste og det bedste (2002) har illustrationer af Ib Spang Olsen.

I en række essays s.m. Frederik Stjernfelt, Kritik af den negative opbyggelighed (2005), analyseres den negativitetstænkning, der har bredt sig i samfundet. I 2009 udkom yderligere Repremiere i mit indre mørke, der samler en række af Søren Ulrik Thomsens bedste essays fra aviser og tidsskrifter.

To år senere fulgte digtsamlingen Rystet spejl (2011), der både favner melankolske tilbageblik og en samtidig taknemmelighed for nærværet og øjeblikkets åbenbaringer. I Samlede Thomsen (2014) er alle Søren Ulrik Thomsens digte og essay samlet i ét bind.

Søren Ulrik Thomsen blev medlem af Det Danske Akademi 1995 og blev s.å. tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Han har desuden modtaget bl.a. Aarestrupmedaljen 1991.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Søren Ulrik Thomsen. Foto fra 2011.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
09/03/2014
BlochP
09/06/2009
Redaktionen
02/02/2009
Ekspert
sondergart
Oprindelige forfattere
AnOEs
02/02/2009
MayS
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki