Sonja Hauberg

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Sonja Hauberg, 1918-1947, dansk forfatter. Hun debuterede 1942 med romanen Hvad vil du mig?, der i en psykologisk realistisk stil afdækker en kompliceret moderbinding. Kendt er især opvækstromanen Syv Aar for Lea (1944). Med baggrund i en piges tab af barndommens paradis på landet skildres gymnasieskolens terperi og ungdomstidens meningsløshed. Romanen vakte debat i skolekredse og blev genudgivet mange gange i de følgende årtier. Sonja Hauberg, der var med i kredsen omkring Vild Hvede sammen med forfattere som Morten Nielsen og Tove Ditlevsen, døde som 29-årig af en tyfus, hun havde pådraget sig under en forfatterrejse til Finland. Hun efterlod sig en lille søn og sin mand, maleren Richard Mortensen, som hun havde samarbejdet med om opsætningen af sit teaterstykke Ebbe Skammelsøn (1945). Et væsentligt tema i den formeksperimenterende roman April (udgivet posthumt i 1961), er som i de øvrige værker kvindens splittelse mellem to mænd og hendes skuffede kærlighedsforventninger.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/01/2009
Ekspert
sondergart
Oprindelig forfatter
MayS
30/01/2009
Læs mere om Sonja Hauberg
Sonja Hauberg
 5.3.1918-2.8.1947, forfatter. Født på Frbg, død i K ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki