• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Suzanne Brøgger

Oprindelig forfatter MayS Seneste forfatter Redaktionen

Suzanne Brøgger har gjort sit eget liv til tema i sit forfatterskab. Som kunstner har hun forholdt sig som livseksperimentator og oprører. I 1990'erne lagde hun afstand til sit tidligere liv og forfatterskab — hun, der var blevet opfattet som verdens frieste kvinde, havde taget fejl; hun havde ikke opfyldt sine egne ønsker, men i virkeligheden kun andres!

Suzanne Brøgger har gjort sit eget liv til tema i sit forfatterskab. Som kunstner har hun forholdt sig som livseksperimentator og oprører. I 1990'erne lagde hun afstand til sit tidligere liv og forfatterskab — hun, der var blevet opfattet som verdens frieste kvinde, havde taget fejl; hun havde ikke opfyldt sine egne ønsker, men i virkeligheden kun andres!

Suzanne Brøgger, f. 18.11.1944, dansk forfatter, g.m. Keld Zeruneith. Suzanne Brøgger debuterede i 1973 med essaysamlingen Fri os fra kærligheden, der kritiserede kernefamilien og den vestlige kulturs livsform.

Opgøret med de snærende bånd og konventioner, ikke mindst for kvinderne, videreførtes i Kærlighedens veje og vildveje (1975).

Forførelse og forandring er yndlingsbegreber i det tidlige forfatterskabs erotiske livsfilosofi, hvilket også fremgår af hendes selvbiografiske "føljeton"s første bøger: I Creme fraiche (1978) skildrer Suzanne Brøgger sin opvækst i Danmark og i Østen og sit forsøg på at "forme livet efter min egen vilje".

I Ja (1984) beskrives et opslugende kærlighedsforhold, men mandens rolle svarer til domptørens, der forsøger at tæmme den vilde tiger — et af forfatterens mange selvbilleder.

Først i Transparence (1993), der afslutter trilogien og markerer en vending i forfatterskabet, siger hun ja til en mand efter en periode med ensomhed og religiøs søgen. Bogen skildrer leden ved den offentlige rolle som superforførerske og præstinde for erotik og frihed; myten, som medierne og selviscenesættelsen havde bygget op, afskrives.

De tre bind fra hver sit tiår viser en udvikling fra troen på erotisk transcendens hen mod en religiøst farvet bekendelse til hverdagens og det enkle livs intensitet, foregrebet allerede i En gris som har været oppe at slås kan man ikke stege fra 1979.

Den kosmopolitiske forfatters udadrettede liv og mange rejser kloden over har gennem årene leveret stof til essaysamlingerne Brøg (1980), Den pebrede susen (1986) og Kvælstof (1990), der rummer portrætter af mennesker og steder, behandlinger af tidstypiske fænomener og skarpe forfatteranalyser af bl.a. Karen Blixen og Elsa Gress.

Eposet Tone (1981) er et hyldestdigt til en livskunstner. Forfatterskabets stadig mere dystre kulturkritik udtrykkes markant i skuespillet Efter orgiet (1992), der behandler perverteringen og opløsningen af menneskelige forhold i kølvandet af den såkaldte seksuelle frigørelse.

I 1997 udgav hun slægtssagaen Jadekatten, et hovedværk i forfatterskabet. Den trækker på samme selvbiografiske stof som føljetonen indledt med Creme fraiche, men i ny belysning og vurdering og med inddragelse af hendes store indvandrede polsk-jødiske familie. Ud over at være et billede på en families forlis er den et ætsende moderopgør og en beretning om menneskeligt svigt.

Den sorte historie er båret af en særlig blanding af dyster og høj humor ligesom Et frit og muntert lig (1998), der i strøtankens form kredser om kulturens forfaldstendenser. Sejd (2000) er en samling essays og artikler fra 1990'erne.

I romanen Linda Evangelista Olsen (2001) syner Suzanne Brøgger endnu en gang sit liv, denne gang med de katte, hun har haft, som omdrejningspunkt; en vittig præsentation med alvorligere undertoner centreret om nogle af forfatterskabets genkommende temaer — seksualitet, død, frigørelse, bindinger, sårbarhed og moderskab.

Suzanne Brøggers styrke som skribent er at dreje sætningerne til overraskende og provokerende pointer, den skæve vinkel og den fandenivoldske humor. Hendes forfatterskab, der også tæller børnebøger og oversættelser, bl.a. af Vølvens spådom (1994), afspejler ikke bare et livs voldsomme omskiftelser, men også nogle årtier, hvor holdninger, moral og livspraksis har været i konstant opbrud.

Tidens omskiftelser aflæst gennem tildragelser i den vestsjællandske landsby Løve, hvor Suzanne Brøgger bor, er temaet i Sølve (2006). Essaybogen viderefører sporet fra En gris som har været oppe at slås …, denne gang med fokus på landsbykulturens forfald. Året før havde Suzanne Brøgger udsendt et lille essay, Blå biografi, om hvordan musikken har formet hendes liv. Det var vedlagt en cd med egne bluessange, fremført af forfatteren selv.

I 2010 fulgte Jeg har set den gamle verden forsvinde - hvor er mine øreringe?, en på en gang selvironisk og elegant turneret samfundskritik i brevsamlingens form. Samme år bidrog Suzanne Brøgger også til det store trebindsværk Herfra hvor vi står - Danmark under forvandling med et essay om naboskab under forandring i landsbyens Danmark. 2014 udkom SZ. Et livs billeder 1944-2014, en mentalitetshistorisk tekst- og billedbog om de otte årtier, Suzanne Brøgger har levet i.

Suzanne Brøgger har været medlem af Det Danske Akademi fra 1997. Hun har blandt andet modtaget PH-prisen 1975, Weekendavisens Litteraturpris 1980, De Gyldne Laurbær 1982, Holberg-Medaillen 1992, Søren Gyldendal Prisen 1999 og Rungstedlund-prisen 2005. I 1985 blev hun desuden tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Hør et klip fra lydbogsudgaven af Jadekatten her.

Læs et udsnit af e-bogen Creme fraiche her.

E-bogs-samples kan læses med Adobe Digital Editions; download programmet

Læs også om Suzanne Brøgger i Nordisk Mytologi, i Dansk Biografisk Leksikon og i Gyldendals Teaterleksikon.